Danske læger fandt skjulte ofre for asbesten
Hver anden kvinde med lungehindekræft havde haft asbest i husstanden, viser ny dansk undersøgelse.
At arbejde med asbest gennem mange år giver stor risiko for at pådrage sig lungehindekræft. Det står klart efter de mange sager med tidligere medarbejdere på Dansk Eternit Fabrik i Aalborg.
Men der var også andre - og mere skjulte - ofre for de mikroskopiske asbestfibre, nemlig hustruer, søskende og mødre til asbestarbejderne, viser ny forskning fra Aalborg Universitetshospital.
Fire kvindelige læger har undersøgt 24 af de 30 kvinder, som i årene 1996-2012 blev diagnosticeret med og behandlet for lungehindekræft. Næsten hver anden havde en nær relation til en mand, der havde arbejdet med asbest, siger en af kvinderne bag undersøgelsen, afdelingslæge Ulla Møller Weinreich.
Undersøgelsen er optaget i Danish Medical Journal og har forud for optagelsen været gennem en faglig validering af fageksperter.
"Vi har lavet undersøgelsen, fordi vi mener, at asbesten også havde skjulte ofre, som man glemte i alle de år, man talte meget om asbest," siger Ulla Møller Weinreich.
Hun fortæller, at det er den første undersøgelse af sin art af sygdommen malignt mesotheliom i Danmark, der påviser en sammenhæng, men hun understreger, at problematikken er velkendt i udlandet.
"Der er tale om en velbelyst sammenhæng, som i andre lande blandt andet har ført til oprettelsen af fonde til erstatning for kvinder, der har denne sygdom. Blandt andet findes der lignende asbest-undersøgelser fra England, hvor sammenhængen går under betegnelsen "domestic exposure", men vores tal er langt højere end de engelske. Så det er absolut ikke bare en hypotese, vi kommer med," understreger Aalborg-lægen.
Lægerne har i kvindernes journaler fundet flere enslydende forklaringer på, hvordan de har kunnet pådrage sig den alvorlige sygdom.
"De har rystet tøjet for støv, inden de proppede det ind i vaskemaskinen, eller stået ved siden af, når deres mødre rystede tøjet. Det er én måde, de kan være blevet udsat for de fibre, der forårsager sygdommen," siger Ulla Møller Weinreich.
"På den baggrund må man sige, at det kunne tyde på en sammenhæng, men man kan ikke betragte det som endelig dokumentation, fordi undersøgelsen er retrospektiv. Man kan aldrig med sikkerhed sige noget om årsagssammenhænge, når man laver retrospektive undersøgelser. Samtidig er vi afhængige af de oplysninger, vi kan finde i journaler med videre om kvinderne," forklarer Ulla Møller Weinreich.
Kræftens Bekæmpelse mener, at de kræftramte kvinder bør have erstatning, fordi de tilsyneladende har pådraget sig en alvorlig sygdom gennem deres mænds arbejde, siger seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse Johnni Hansen til DR Nordjylland.
Den socialdemokratiske sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen opfordrer til, at problemet undersøges nærmere.
"Det her er første skridt på vejen til at sige, at der måske kan være helt andre sammenhænge til lungehindekræft, end vi tidligere har vidst," siger han til DR Nordjylland.
Alle 24 kvinder, der er omfattet af undersøgelsen, er døde af sygdommen. Lungehindekræft kan have en latenstid på 40 år, så selvom asbest har været forbudt at bruge siden 1980’erne, så vil man i årene fremover stadig se ofre efter arbejdet med de asbestholdige materialer i Nordjylland.