Storryger-gen øger dødeligheden markant

De færreste er i tvivl om, at rygning er særdeles skadeligt, og at rygere lever kortere tid end ikke-rygere. Men nu har danske forskere fra Københavns Universitet og Herlev Hospital for første gang leveret videnskabelig dokumentation for, at der er en direkte sammenhæng mellem rygning og en markant øget dødelighed – og at generne spiller en afgørende rolle for, om man som ryger bliver en særligt nikotinhungrende storryger.

Ved tidligere studier af sammenhængen mellem rygning og dødelighed har der i resultaterne været en vis usikkerhed, fordi rygernes øgede dødelighed også til dels kunne skyldes, at de samtidig lever et mere usundt liv med mindre motion, dårlige kostvaner og mere alkohol. Men i det nye studie, som bygger på spørgeundersøgelser og blodprøver fra flere end 55.000 danskere fra den såkaldte Herlev/Østerbroundersøgelse, har forskerne analyseret alle deltagernes arveanlæg, og på baggrund af generne er det muligt for forskerne at fastslå, at rygning er den direkte årsag til, at rygerne lever kortere end ikke-rygerne.

Meget markant

Forskerne har anvendt deres viden om et såkaldt storrygergen, som 55 pct. af befolkningen bærer, og som betyder, at nikotintrangen øges markant, og de har på kryds og tværs sammenlignet gener, dødelighed, tobaksforbrug etc. hos både rygere, storrygere og ikke-rygere. På den baggrund kan de bl.a. fastslå, at den fjerdedel af rygerne, som ryger mest, har 75 pct. større dødelighed end folk, der aldrig har røget. Og at de rygere, som har arvet storryger-genet fra begge deres forældre, derudover har 15 pct. større risiko for at dø som følge af rygningen end andre rygere.

»Det er meget markant,« siger professor og overlæge Børge Nordestgaard fra Københavns Universitet og Herlev Hospital, som står bag undersøgelsen sammen med reservelæge Line Rode fra Herlev Hospital.

Ifølge Børge Nordestgaard føler de arveligt belastede storrygere en stærkere nikotintrang, hvis de først er blevet rygere. Undersøgelsen viser da også, at de i gennemsnit ryger 20 pct. flere cigaretter end andre rygere.

»Men blodmålinger viser, at deres nikotinindhold i blodet er langt mere end 20 pct. forøget. Det betyder, at de ryger mere intenst end andre – de ryger cigaretterne helt i bund, suger det sidste nikotin ud og inhalerer måske mere,« siger Børge Nordestgaard.

I gennemsnit havde storrygerne i undersøgelsen røget 44 pakkeår – det vil sige, at de har røget det, der svarer til 20 cigaretter hver dag i 44 år.

Ifølge forskerne kan resultaterne bruges til at sætte endnu mere fokus på, hvor vigtigt det er ikke at begynde at ryge – og til at motivere folk til at holde op. For storryger-genet betyder, at de, som får genet fra en eller begge forældre, får endnu sværere ved at holde op igen.

»Rygning er den sundhedsfaktor, som i den vestlige verden forkorter livet mest for flest,« siger han.

De danske forskeres resultater er netop blevet offentliggjort i International Journal of Epidemiology.