Danske Terma skal holde satellit i luften

Knap 8.000 km adskiller Kourou-rumcentret i Fransk Guyana og Terma i Lystrup.

Alligevel følger medarbejderne i den danske virksomhed med i spænding, når den europæiske radarsatellit Sentinel-1 torsdag aften sendes ud over Atlanterhavet og i kredsløb om Jorden.

Terma har nemlig stået for udviklingen af de simulatorer og testsystemer, der skal sikre, at ESA's flight-team er i stand til at håndtere en lang række af de scenarier - planmæssige operationer såvel som uforudsete hændelser og fejl - der kan ske at hænde under rumfarten.

Østjyske fingeraftryk

Satellitten bliver styret af teknikere og operatører fra et kontrolcenter i Darmstadt. De har øvet sig på en simulator, som ingeniører fra Termas tyske datterselskab har været med til at udvikle.

Ved hjælp af simulatoren kan man inden opsendelsen blive fortrolig med at styre satellitten og øve sig i at afhjælpe fejl, der måtte indtræffe under missionen.

Også testsystemet har østjyske fingeraftryk. Det er fremstillet ved hjælp af en teknologi, som Terma har udviklet og forfinet gennem 30 år, og som har været anvendt på en række europæiske og canadiske jordobservations-satellitter.

Mission jordobservatør

Sentinel-1 er den første af en serie satellitkonstellationer, som ESA bygger til Europa-Kommissionens jordobservationsprogram Copernicus.

Satellitten skal foretage radarobservationer fra rummet af en lang række forhold, bl.a. klimaændringer, miljø, maritim sikkerhed, kortlægning af landområder og naturressourcer.

Copernicus betegnes som det mest ambitiøse europæiske jordobservationsprogram til dato.

Det skal overvåge miljøet til lands, til vands og i atmosfæren og bidrage til forbedring af sikkerheden, f.eks. gennem bedre håndtering af naturkatastrofer, som muliggør tidligere intervention og dermed begrænsning af tab af liv og materielle skader.