Gigant-abe uddøde på grund af slap diæt
Klodens største abe-art nogen sinde uddøde formentlig, fordi aberne begyndte at spise frugt i stedet for bambus. Måske uddøde aberne på grund af huller i tænderne, foreslår forsker.
Indtil for 300.000 år siden levede der i Asien en abe, der i sammenligning får nutidens orangutanger til at virke små og nuttede. Den tre meter høje og 550 kilo tunge Gigantopithecus
var over en meter højere, end orangutanger er i dag, og vejede mere end fire gange så meget. Desuden var hannerne formentlig voldsomt aggressive, hvilket forskellen i størrelse på hanner og hunner indikerer.
Forskere har siden opdagelsen af Gigantopithecus i 1935 undret sig over, hvad der fik den til at uddø. Det er svært at forestille sig, at tigre, ulve, bjørne eller andre af periodens store rovdyr havde lyst til at kaste sig over et halvt ton rasende gigant-abe. Selv om mennesker også levede på samme tid som Gigantopithecus, er det heller ikke særligt sandsynligt, at vi – i form af Homo erectus – havde noget med deres forsvinden at gøre.
Nu viser et nyt studie, at det formentlig heller ikke var hverken dyr eller mennesker, der fik Gigantopithecus til at uddø. I stedet skyldes deres uddøen højst sandsynligt en kostændring, der betød, at aberne gik fra at æde bambus til at spise frugter, viser studiet. Frugterne havde ikke det fornødne næringsindhold, som gigant-aberne havde brug for, og desuden var frugten skyld i, at abernes tænder rådnede op.
Skader på emaljen
Lektor Yingqi Zhang fra Institute of Vertebrate Paleontology and Paleoanthropology ved Chinese Academy of Sciences står bag det nye studie. Her har hun undersøgt 17 af de yngste Gigantopithecus-tænder, der nogen sinde er fundet. Tænderne viser i sammenligning med ældre tænder, at der skete noget med gigant-abernes kost, umiddelbart inden de uddøde.
»Nær afslutningen på Gigantopithecus’ tid på Jorden viser abernes nu fossile tænder tydelige tegn på emaljeskader og forrådnelse, som vi ikke finder i ældre tænder. Det kan være resultatet af, at aberne skiftede over til at spise en øget mængde syreholdig frugt i takt med, at klimaændringer fik bambusskovene til at forsvinde,« fortæller Yingqi Zhang til New Scientist.
Studiet af tænderne er offentliggjort i tidsskriftet Quaternary International.
Klimaændringer var skyld i diæt-skifte
Tidligere studier af Gigantopithecus’ tænder har slået fast, at aberne førhen har levet af en kombination af bambus, frugt og frø fra planter fra figen-familien. Men for nogle hundredetusinde år siden skete der noget i Kina, som fik fødegrundlaget til at ændre sig for en masse dyr, herunder Gigantopithecus.
Det Tibetanske Plateau, der dækker et areal fire gange større end Frankrig, i det vestlige Kina nord for Himalaya, er gennem millioner af år blevet løftet op i luften af den Indo-Australske tektoniske plade, som presser sig ind under den Eurasiske plade. Stadig i dag betyder det, at det Tibetanske Plateau skyder i vejret med 5 millimeter om året. Langsomt, men sikkert, har de øgede højdemetre ændret så meget på klimaet i området, at de store bambusskove, der var hjemsted for Gigantopithecus, forsvandt.
I takt med at bambusskovene forsvandt, måtte de store aber kaste sig over en ny diæt i form af frugt, der har en helt anden næringssammensætning og også har et meget højere indhold af syre – syre, der angreb kæmpeabens tænder. Det fik fatale konsekvenser.
»Tænderne viser, at der var noget helt galt med Gigantopithecus’ mundhygiejne og diæt, i perioden op til de uddøde. Mon ikke de to ting er koblede,« konkluderer Yingqi Zhang.
Studiet af tænderne, der er omkring 400.000 år gamle og derfor stammer fra nogle af de sidste Gigantopithecus, havde også til formal at finde ud af, om tænderne og dermed også aberne ændrede størrelse på grund af klimaændringerne i perioden. Dette spørgsmål er stadig ubesvaret.