"Hedebølge" i Arktis i 1930'erne

I 1947 var den årlige gennemsnitstemperatur i Ilulissat (Jakobshavn) i Vestgrønland minus 1,6 grader.

Herefter satte en kuldeperiode ind, hvor det næsten år for år blev koldere. Faktisk faldt gennemsnitstemperaturen mere eller mindre konstant indtil 1992, da bunden blev nået med minus 7,3 grader.

Siden har ”varmen” igen ramt Grønland og resten af det arktiske område.

I Ilulissat blev den højeste temperatur således målt i 2003, hvor termometret i gennemsnit viste minus 1,7 grader.

Sidste år var gennemsnittet på minus 3,2 grader.

De fleste andre steder i Grønland og formentlig også i og omkring Ishavet og Nordpolen har udviklingen været tilsvarende.

Oven på afsløringerne af, at isen omkring Nordpolen i disse dage er den mindste, der nogensinde er registreret, diskuterer klimaforskerne og andre eksperter, hvorvidt den skrumpende is skyldes menneskelig påvirkning eller kan være et resultat af en naturlig klimavariation.

Det er vanskeligt at afgøre, hvor stor en udbredelse isen havde, da det sidst var varmt i Arktis, ganske enkelt fordi der ikke findes præcise målinger.

Mod varmere tider

Men klimaforskerne fastholder, at meget tyder på, at opvarmningen denne gang - i modsætning til situationen for 70-80 år siden - hænger nøje sammen med menneskenes udledning af drivhusgasser.

Ifølge klimaforsker John Cappelen fra Danmarks Meteorologiske Institut er der ingen tvivl om, at Grønland havde en meget varm periode i 1930'erne og 1940'erne.

»Og lige nu ligger temperaturen på omtrent samme niveau som dengang. 2003 bød dog på rekordhøje temperaturer mange steder på Grønland,« siger han.

Både John Cappelen og andre klimaforskere peger på, at situationen i dag er anderledes end dengang.

»Klimaforskerne i FN's Klimapanel, IPCC, taler om, at vi går mod varmere tider, ligesom den udvikling, som vi ser, stemmer meget godt overens med, hvad klimamodellerne forudser, at der vil ske i Arktis,« forklarer John Cappelen.

Leif Toudal Pedersen fra Danmarks Tekniske Universitet følger via satellit dagligt issituationen i Arktis, og han har aldrig set så lidt is omkring Nordpolen som i disse dage.

Ingen satellitålinger

Han tør dog ikke sige noget om, hvor stort isdækket var, da man sidst havde en meget varm periode i området. Dels var der ingen satellitmålinger dengang, dels betød Anden Verdenskrig, at mange målinger aldrig blev foretaget.

»Jeg kan ikke sige noget om isen for 80 år siden, men vi ved, at temperaturen i Grønland indtil for ca. 10 år siden var faldende. Vi forstod ikke helt, hvad der foregik, men nu er det vendt, og de seneste 10 år er det begyndt at blive varmere,« konstaterer Leif Toudal Pedersen.

Isen smeltet

På Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet lægger professor i meteorologi Eigil Kaas heller ikke skjul på, at der for omkring 80 år siden var en kraftig opvarmning i Arktis.

»Derfor er vi meget spændte på udviklingen i havisen de næste fem år. Det store spørgsmål er, hvor meget mere is der vil smelte.

Som det ser ud lige nu, er der meget, der tyder på, at konsekvensen af den globale opvarmning i vores klimamodeller er for lille og derfor skal justeres, så vi kan få et mere præcist billede af, hvad der er ved at ske i Arktis,« lyder det fra Eigil Kaas.

Morgenavisen Jyllands-Posten fortalte i sidste uge, hvordan iskappen omkring Nordpolen de seneste år er skrumpet kraftigt. Så kraftigt, at isen i dag dækker et område, der er 40-45 pct. mindre end gennemsnittet for perioden 1978-2000.

Alene siden 2005 er der forsvundet et isareal på størrelse med Tyskland og Frankrig tilsammen.

Forklaringen på det er ifølge eksperterne en blanding af den globale opvarmning og en særlig kraftig havstrøm fra Sibirien via Nordpolen og ned mod Grønland, der har sendt enorme mængder havis væk fra polarområdet.