Hvalernes historie lå skjult i 12.000 år

Hvaler og sæler, der levede i farvandet omkring Nordgrønland for mange tusinde år siden, efterlod molekylære vidnesbyrd, da de døde og sank til bunds.

Dyrenes knogler er forsvundet, men rester af deres dna er bevaret dybt nede i havbunden under det kolde vand.

Nu har danske forskere fundet havdyrenes genetiske efterladenskaber i sedimentet, altså i havbundens mudder, som de har boret op i lange rør.

I mudderet finder forskerne dna fra bl.a. narhvaler, finhvaler og ringsæler, der har svømmet rundt i området på forskellige tidspunkter i løbet af de seneste 12.000 år.

Det er første gang nogensinde, at forskere bruger fortidigt dna fra marint sediment til at kortlægge, hvilke store pattedyr der i forskellige historiske perioder har levet i havet.

»Vi åbner et vindue til en fjern fortid, der hidtil har været fuldstændig ukendt,« siger professor Eline Lorenzen til Videnskab.dk.

Eline Lorenzen er professor i molekylær naturhistorie på Globe Institute ved Københavns Universitet. Hun er medforfatter til det nye videnskabelige studie.

»Det er virkelig spændende at lave noget, som ingen har lavet før. Uanset hvad vi finder, er det nyt. Vi skriver historie, kan man sige,« tilføjer hun.

Eline Lorenzen og hendes kolleger har bl.a. fundet dna, der er flere tusinde år ældre end de ældste fossiler, der er fundet fra havpattedyr i Arktis.

Det gælder f.eks. dna fra narhvaler, der er 4.000 år ældre end de ældste fossiler. Og dna fra en ringsæl, der er 3.000 år ældre end det ældste fossil.

De har også fundet dna fra andre pattedyr, bl.a. finhvaler, vågehvaler og remmesæler, der på forskellige tidspunkter har levet i de kolde farvande højt mod nord siden Jordens seneste istid, som sluttede for ca. 11.700 år siden.

Tilsammen giver analyserne et billede af, hvordan havpattedyrene historisk har bevæget sig og reageret på klimaforandringer. F.eks. ved at rykke mod nord, når klimaet blev varmere.

Kortlægningen af fortidens dyreliv i havet omkring Arktis får ros fra to forskere, der ikke har været involveret i studiet, men som har læst det for Videnskab.dk.

»Det er et meget grundigt studie med høj troværdighed. Det er virkelig interessant, at de rykker grænserne for, hvad der er muligt med forhistorisk miljø-dna,« siger Philip Francis Thomsen, der forsker i miljø-dnaog er lektor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.

»Det er opsigtsvækkende, at de finder så mange forskellige arter, og at de kan vise, hvordan arternes tilstedeværelse har varieret over tid, afhængigt af hvordan klimaet har været,« tilføjer han.

Den norske professor Thomas Dahlgren, der forsker i havets økosystemer, er også begejstret for det danske studie.

»Vi ser flere og flere studier, hvor forskere bruger dna i sediment til at kortlægge økosystemets historie. Men det har været mindre arter, f.eks. alger.

»Jeg har ikke set andre, der har kortlagt forekomsten af store marine pattedyr. Det er unikt,« siger Thomas Dahlgren, der er professor på det norske forskningscenter Norce.