Folk tænker ofte, at volden i samfundet stiger. Men det modsatte er faktisk tilfældet

Hvis politiets succes skal måles på fraværet af kriminalitet og ordensforstyrrelser, ser det ud til, at dansk politi har været på rette spor de senere årtier.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven faldet fra omtrent 596.000 til 477.000 i perioden 1996-2023. En undersøgelse fra Rockwool Fonden i 2024 viste, at vi i dag har at gøre med en af de mest lovlydige ungdomsgenerationer nogensinde. Men det er ikke kun politiets fortjeneste, at kriminaliteten generelt er faldet i den vestlige verden siden 1990’erne.

Mange husker sikkert dengang i 1980’erne og 1990’erne, hvor der relativt ofte blev begået røverier fra banker og tankstationer, men som følge af mindre kontantøkonomi og tidsindstillede låse eksisterer den form for kriminalitet stort set ikke længere.

Færre postrøverier har altså intet med politiets indsats at gøre, men handler snarere om, hvordan samfundet og teknologien har udviklet sig.

Det er således et kendt faktum blandt kriminologer og politiforskere, at politiet ikke påvirker omfanget af kriminalitet i et samfund i særlig høj grad.

Forekomsten er snarere knyttet til overordnede samfundsstrukturer såsom økonomi, uddannelsesniveau og lighed mellem klasserne.

Den amerikanske pioner inden for politiforskning David Bayley kalder det »myten om politiet« i sin bog ”Police for the Future” fra 1994. Han mener, at det er en af de bedst bevarede hemmeligheder for offentligheden, at politiet slet ikke forhindrer kriminalitet, selv om det er det, vi allesammen forestiller os.

De hyppigste former for kriminalitet

De politistuderende, jeg underviser, og folk, jeg møder i private sammenhænge, tænker typisk, at kriminaliteten og især volden stiger støt og er blevet mere forrået. De tror også, at folk oftere tyer til knive eller skydevåben i konflikter og slagsmål, og at det nu om dage er mindre sikkert at færdes i det offentlige rum. Men faktisk er det modsatte tilfældet.

Den danske retssociolog Flemming Balvig forsøgte kort efter årtusindskiftet at afdække det paradoks, at danskerne betragter vold som samfundets største problem, selv om hverdagen var langt mere voldelig fra 1960 til 1990 end fra 1990’erne og frem. Årsagen til nedgangen i vold var blandt andet, at mænds vold mod kvinder og forældres vold mod børn i perioden blev langt mindre udbredt og mindre samfundsmæssigt accepteret.

De hyppigste former for kriminalitet er derimod indbrud, tyveri, bedrageri og hæleri, og ifølge Danmarks Statistik udgør disse såkaldte ejendomsforbrydelser den største gruppe af anmeldte overtrædelser af straffeloven på over 82 pct. i 2022. Vold og seksualforbrydelser udgjorde omkring 12 pct. af anmeldte overtrædelser samme år, og antallet af drab har årligt ligget på omkring 50 i gennemsnit de seneste mange årtier. Det er ikke mange i en befolkning på seks millioner sjæle.

Kunne have været mig

Forekomsten af drab, vold og voldtægt er altså langt mindre end kriminalitet, der handler om at berige sig selv. Alligevel opfatter folk kriminalitetens omfang og art anderledes, hvilket påvirker, hvordan politiet reelt prioriterer og måske burde prioritere. Et drab på en 33-årig kvinde i London i 2021 affødte eksempelvis en international bevægelse #textmewhenyougethome, som satte fokus på, at mange kvinder er utrygge i det offentlige rum.

Debatten på de sociale medier X, Facebook og Instagram handlede om alle de tiltag, kvinder mere eller mindre bevidst sætter i værk i dagligdagen for at optimere deres egen sikkerhed, når de færdes i byen eller sågar er alene hjemme. Det blev også et tema i den danske debat, måske ikke mindst fordi der de seneste år har været flere alvorlige sager, hvor kvinder og unge piger er forsvundet, blevet bortført eller dræbt.

I forbindelse med diskussionerne konstaterede journalist på Weekendavisen Pernille Stensgaard, at den ene halvdel af befolkningen faktisk er bange for den anden halvdel, selv om der kun er grund til at frygte ganske få mænd. Kvinderne ved bare ikke, hvilke mænd, hvor og hvornår. Det skaber usikkerhed og en kollektiv følelse af, at det kunne have været mig.

Farligst at opholde sig hjemme

Den dominerende fortælling i medierne handler fortsat om, hvad den norske kriminolog Nils Christie betegner som »ideelle ofre«. Det er unge piger eller kvinder, som en ukendt gerningsmand overfalder på åben gade og udsætter for et seksuelt overgreb eller drab. Selv om sagerne forekommer ekstremt sjældent, dækker medierne dem massivt, og forfærdede borgere forventer, at politiet sætter alle ressourcer ind på at opklare forbrydelserne.

Paradoksalt nok er det dog farligst for kvinder at opholde sig hjemme. Undersøgelser viser nemlig, at omkring 12 drab om året er såkaldte partnerdrab, hvor en kvinde bliver slået ihjel af sin nuværende eller tidligere partner. Ofte har der været forudgående vold, trusler og overgreb og dermed en række faresignaler, som sundhedspersonale, de sociale myndigheder eller politiet ikke har opfanget eller handlet på.

Det nationale forskningsinstitut VIVE anslog desuden i 2020, at der i hver eneste skoleklasse sidder et barn, hvis forældre mishandler det psykisk, og et barn, der oplever alvorlig fysisk vold derhjemme. Forskningen peger på, at langvarig vold er hverdag for hvert 20. barn, mens 1,5 pct. af danske børn og unge udsættes for seksuelle overgreb inden for hjemmets fire vægge. Alligevel er offentlighedens øjne typisk rettet mod forbrydelserne i det offentlige rum.

Skræmmeklovnen i Malling

En lun septembermorgen i 2017 cyklede en syvårig pige sin vanlige rute fra hjemmet til Malling Skole, da en mand pludselig trådte ud af sin bil og begyndte at jagte hende med en kniv. Manden var klædt ud som klovn, og episoden i den lille by syd for Aarhus udspandt sig i kølvandet på en række episoder med skræmmende klovne flere steder i landet. Anmeldelser om personer i klovnekostumer, der skræmte børn og voksne fra vid og sans, tikkede ind hos dansk politi.

På det tidspunkt var jeg ansat i analyseafdelingen i Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, der efter kort tid fik politisk opdrag om at undersøge det globalt importerede fænomen i Danmark. Mange i NEC mente, at fænomenet med skræmmeklovne formentlig var en ubetydelig døgnflue sammenlignet med de udfordringer, efterforskningscenteret ellers skulle håndtere såsom bandekriminalitet og menneskehandel.

Det var imidlertid gængs praksis, at analytikere og sagsbehandlere smed, hvad de havde i hænderne, for at udarbejde redegørelser eller svare på spørgsmål om dagens aktuelle problem for at servicere embedsmændene i Justitsministeriet og politikerne i Folketinget.

Et slående misforhold

Medierne og den offentlige debat er på den måde med til at sætte den politiske og politimæssige dagsorden, når det gælder kriminalitet. Nogle dagsordener har dog gennem tiden haft sværere vilkår på den retspolitiske scene. Det gælder ikke mindst netop vold og seksuelle overgreb i hjemmet, selv om kriminalitet i de nære relationer har enorme menneskelige og samfundsmæssige omkostninger.

Der er altså et slående misforhold mellem omfanget og konsekvenserne af specifikke forbrydelser på den ene side og offentlighedens interesse for dem på den anden. Det er et misforhold, der sandsynligvis påvirker, hvor stor opmærksomhed politiet giver forskellige sager. Og klovnen fra Malling?

Trods bevågenhed og ressourcer blev han vist aldrig fanget.