Rumkapsel er vendt hjem fra historisk rejse med støv fra tidernes morgen

Syv års ventetid sluttede søndag, da en lille rumkapsel landede sikkert i den amerikanske Utah-ørken med en ekstremt værdifuld last; en tidskapsel fra solsystemets fødsel.

Kapslen, der dalede roligt mod Jorden under en stor orange faldskærm, har været ude på en utrolig rejse, der strækker sig over en milliard kilometer gennem det kolde, mørke kosmos om bord på Nasa-rumsonden Osiris-Rex.

Nu håber forskere verden over, at lasten kan gøre menneskeheden klogere på, hvordan solsystemet opstod, hvordan planeterne blev skabt, og hvordan Jorden blev beboelig.

Rumsonden returnerede nemlig en lille kapsel, der indeholder cirka 250 gram støv og sten fra den ældgamle asteroide Bennu. Det svarer omtrent til en kopfuld, men det er den største asteroideprøve, der nogensinde er indsamlet – nok til at blive undersøgt af forskere over hele kloden, og langt mere materiale, end to japanske rummissioner tidligere har skaffet.

»Det er ret fantastisk,« siger Anja C. Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Instituttet, da Jyllands-Posten fanger hende på telefonen få minutter efter landingen.

»Det er første gang, at vi får så meget prøvemateriale at arbejde med, så nu bliver det muligt at lave en masse detaljerede undersøgelser, der kan være med til at besvare nogle af vores spørgsmål om solsystemets oprindelse.«

Urørt gennem milliarder af år

Asteroiden Bennu er omkring 4,5 milliarder år gammel. Det vil sige, at den blev skabt før Jorden. Samtidig er den en såkaldt ”oprindelig asteroide”, hvilket betyder, at den har fløjet rundt ude i rummet siden tidernes morgen uden at blive forandret.

Og netop dét gør den interessant, forklarer Anja C. Andersen:

»Vi får nu en skefuld materiale fra den sky af gas og støv, hvoraf solsystemet blev dannet. Så vi får et indblik i, hvilke materialer, der var til stede dengang,« siger hun.

Vejen dertil har ikke været let. Osiris-Rex-rumsonden blev sendt afsted fra Jorden i 2016 og nåede Bennu i 2018. Asteroiden måler knap en halv kilometer i diameter, og alene at finde det rigtige sted at lande var en gigantisk opgave.

Hele asteroiden blev kortlagt, og ingen ringere end guitaristen fra rockbandet Queen, Brian May, stod i spidsen for det hold af videnskabsfolk, som hjalp Nasa med at udpege stedet, hvor prøverne skulle indsamles.

Ud over at spille en pragtfuld guitarsolo er sir Brian May astrofysiker med en ph.d. i netop asteroider.

I 2020, mens vi andre sad i coronaisolation, indsamlede rumsondens robotarm forsigtigt støv fra asteroidens overfladelag, som den forseglede i kapslen, inden den lange hjemrejse begyndte.

Søndag susede Osiris-Rex forbi Jorden og smed dens historiske last af i forbifarten.

Dette er naturligvis en gigantisk oversimplificering. Hele missionen var yderst kompliceret, og meget kunne være gået galt undervejs. Men alt fra varmeskjold til faldskærm fungerede og beskyttede kapslen på den sidste farefulde færd, som endte med en blød landing i delstaten Utahs ørken.

»Touchdown!« lød det på Nasas livetransmission kl. 16.52 dansk tid.

I kontrolrummet drog medarbejderne et lettelsens suk, inden klapsalverne brød ud.

Langt oppe i himmellegemet var Osiris-Rex for længst borte igen. På vej videre på en ny mission for menneskeheden under et nyt navn; Osiris-Apex.

Denne gang går turen til asteroiden Aphophis, som ventes at få besøg i 2029.

Gåden om vores vand

Helt så længe behøver vi heldigvis ikke vente på undersøgelserne af koppen med asteroidestøv.

Anja C. Andersen er særligt spændt på at se isotopfordelingen – dvs. den kemiske sammensætning – mellem kulstoffer i asteroiden og sammenligne disse med prøver fra Jorden. Disse undersøgelser kan måske give svar på mysteriet om, hvor vores vand strammer fra, fortæller hun.

Fordi vi bor relativt tæt på Solen, er den gængse opfattelse, at Jorden var tør, da den blev dannet for omkring 4,5 mia. år siden. Én teori har været, at vandet kom hertil med kometer, der ramte vores planet.

»Det lyder vanvittigt, men der skal faktisk ikke særlig mange kometer til,« siger Anja C. Andersen og fortsætter:

»Der er bare noget, der tyder på, at det ikke er rigtigt. For den kemiske sammensætning i kometernes vand passer ikke med det vand, vi har på Jorden.«

Hvis prøverne fra Bennu viser sig at være et bedre match, kan det derfor være, at teorien om vores vand skal ændres fra kometer til asteroider.

»Og hvis prøverne slet ikke passer, er vi tilbage til det store spørgsmål; hvor kommer vores vand så fra?« siger Anja C. Andersen.

Nasa forventer at præsentere de første foreløbige data om rumstøvet i oktober.