Professor mener, at han kan have fundet resterne af et ikke menneskeskabt rumfartøj
Professoren Avi Loeb har identificeret, hvad han mener muligvis er teknologi udviklet i det ydre rum. En dansk professor i rumfartsteknologi kalder fundet interessant, men er kritisk over for teorien om, at det skulle være bygget af rumvæsner.
Det lyder vildt, men den anerkendte og berømte astronom, fysiker og professor på Harvard University Avi Loeb mener at have fundet små kugler, som muligvis vidner om, at vi mennesker ikke er alene i universet.