Hvordan beslutter vi, hvad et traume er?
Hvad der tæller som et traume, debatteres blandt forskere. Nogle mener, at ordet ”traume” har mistet sin betydning, mens andre mener, at den skarpe medicinske definition bør udvides til at omfatte flere oplevelser. Emnet har bl.a. betydning for behandlingen af personer med PTSD og vores håndtering af coronapandemien.
Fødsler. Bilulykker. Racediskrimination. Mange har oplevet noget, som de selv ville beskrive som traumatisk. Bare se på de senere år. Ud over, at coronapandemien bragte sygdom og død med sig, advarede mange psykologer om, at pandemien kunne udvikle sig til en psykisk sundhedskrise, idet man forventede en kraftig stigning i antallet af PTSD-tilfælde.