Mere end 20 års samarbejde i rummet slut: Rusland vil trække sig fra ISS

Russernes exit fra det internationale rumprojekt kan få flere konsekvenser for ISS og varsler måske et nyt våbenkapløb i rummet.

Artiklens øverste billede
ISS blev i 1990’erne skabt i kølvandet på Den Kolde Krig. Rumstationen blev et, over al forventning, vellykket fredsprojekt, der samlede Rusland, USA, Japan og Europa omkring rumsamarbejde, forskning og udvikling af teknologi. Arkivfoto: Nasa

Rusland vil trække sig fra den internationale rumstation, ISS.

Sådan lyder det fra generaldirektør for det russiske rumagentur Roscosmos Dmitry Rogozin i et interview med den statsejede nyhedskanal Russia-24, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass. Det skriver Videnskab.dk.

Det vil samtidig betyde en afslutning på samarbejdet med det amerikanske rumagentur Nasa og det europæiske Esa.

Efter sigende skyldes beslutningen Vestens sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine.

Generaldirektøren præciserer ikke, hvornår Rusland endeligt lukker ned for arbejdet på ISS, men han siger, at det vil ske med et års varsel, som er forpligtelsen ifølge kontrakten.

Rumforsker John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder ved DTU Space, kalder det »prisværdigt«, at man vil overholde varslet. Derudover er der ikke meget andet at sige end ”øv”, og det bliver der sagt en del gange under interviewet med Videnskab.dk.

For hvilke konsekvenser får det for ISS, at russerne forlader rumsamarbejdet?

Læs også: Vil krigen i Ukraine få indflydelse på Andreas Mogensens mission?

Det mest kritiske her og nu: At holde rumstationen flyvende

Det, russerne hovedsageligt har leveret til ISS, er ingeniørarbejde og tekniske løsninger – de har været praktiske problemløsere på rumstationen.

En konsekvens af, at russerne trækker sig, bliver givetvis, at nogle andre må løse deres opgaver. Den mest kritiske er at sørge for, at ISS ikke daler mod Jorden.

Rumstationen svæver cirka 400 km over Jordens overflade, og der er atmosfæren forholdsvis tynd. Det betyder, at der er temmelig meget vindmodstand, der hele tiden bremser systemet en smule.

ISS falder derfor langsomt mod Jorden, og en gang imellem sender man derfor et fartøj op, der skubber rumstationen tilbage i højderne.

»Det har været russernes service, og Soyuz-kapslen er den eneste, der duer til det. Modulet med den dockingport, man skal ramme, er sendt op af russerne og passer til deres kapsel,« siger John Leif Jørgensen.

Nasa har et bud på den bedste løsning, når russerne trækker sig, forklarer John Leif Jørgensen. I den anden ende af rumstationen sidder nemlig den dockingport, som de amerikanske rumfærger i sin tid brugte til at koble sig til. En af SpaceX’ Dragon-kapsler vil måske kunne bruge her.

»Der er ingen tvivl om, at Elon Musk vil knække arme og ben for at få lov at være den, der trykker stationen op,« vurderer John Leif Sørensen.

Læs også: Skjult støtte til Ukraine? Russiske kosmonauter var iklædt blå og gule dragter

På længere sigt: Russerne tager redningsbådene med sig

Som med dockingporten, der bliver brugt til at skubbe til rumstationen, er dockingportene til stationens redningskapsler leveret af russerne.

Redningskapslerne skal være der, hvis ISS bliver ramt af en asteroide, eller hvis der udbryder brand ombord. I et nødstilfælde kan man ikke vente på, at redningskapslerne bliver sendt fra Jorden.

»Men det er russernes kapsler, der er på ISS, og jeg vil vædde med, at de tager redningsbådene med sig,« siger John Leif Jørgensen til Videnskab.dk.

Det bliver et dyrt problem at fikse, fordi man ikke bare kan sende en amerikansk eller europæisk kapsel op. Den vil nemlig ikke passe ind i den russiske dockingport.

Læs også: ISS fylder 20: Sådan begyndte verdens største rumprojekt

Det uvisse: Faren for et våbenkapløb i rummet

»Det allersørgeligste ved det her er, at det er slutningen på den fredelige æra i rummet. I 70 år har vi haft fred og ingen våben, og nu risikerer vi, at der kommer et våbenkapløb i rummet,« siger John Leif Jørgensen og tilkendegiver, at han er oprigtigt ked af situationen.

ISS blev i 1990’erne skabt i kølvandet på Den Kolde Krig. Rumstationen blev et, over al forventning, vellykket fredsprojekt, der samlede Rusland, USA, Japan og Europa omkring rumsamarbejde, forskning og udvikling af teknologi.

At russerne afslutter samarbejdet, kan meget vel skyldes, at de vil lave deres egen rumstation, der skal være militær, vurderer John Leif Jørgensen.

Efter Den Kolde Krig var frygten, at forskellige nationer ville lave deres egne små rumstationer, der ville få præg af at være militære forter i rummet. I værste fald kan russernes exit indvarsle begyndelsen på et sådan våbenkapløb i rummet.

»ISS vil vedblive med at være et fredeligt projekt, og jeg tror ikke, man fra europæisk side vil opruste militært i rummet. Men måske vil amerikanerne. Hvis russerne åbner det her bal, så følger de andre efter,« siger John Leif Jørgensen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.