Hubble har taget et billede af den ældste stjerne, vi nogensinde har set

Stjernen har måske tilhørt universets første generation af stjerner.

Artiklens øverste billede
Et nærbillede af et område på himlen, der findes cirka tværs gennem det observerbare Univers. Normalt kan teleskoper ikke se enkelte stjerne så langt væk, men et naturfænomen har gjort det muligt. Foto: NASA, ESA, Brian Welch (JHU), Dan Coe (STScI), Alyssa Pagan (STScI)

Den er 28 milliarder lysår væk, mindst 50 gange tungere end Solen, og så har rumteleskopet Hubble fået øje på den ved lidt af et lykketræf.

Stjernen, der har fået navnet Earendel, er den fjerneste observation af en enkelt stjerne nogensinde, og den er blandt de ældste stjerner, vi har set, ifølge Videnskab.dk.

Astronomerne bag observationen, der blandt andet kommer fra Københavns Universitet og DTU, vurderer, at stjernen kun er omkring 1 mia. år yngre end selve universet.

Det lys, der kommer fra Earendel, blev nemlig udsendt for omkring 13 mia. år siden. Et lysår er den afstand, lys tilbagelægger på et år. Hvis afstanden til et objekt er 600 lysår, vil det tage lyset 600 år at nå os fra det objekt.

»På det tidspunkt var den 4 mia. lysår væk fra proto-Mælkevejen (det, der blev til vores galakse Mælkevejen, red.), men i løbet af de næsten 13 mia. år, det tog lyset at nå os, har universet udvidet sig så meget, at Earendel nu er svimlende 28 mia. lysår væk,« siger medforfatter Victoria Strait, postdoc ved Cosmic Dawn Center, som hører under Niels Bohr Institutet og DTU Space, i en pressemeddelelse.

Opdagelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Læs også: Big Bang – en øjenvidneberetning

Universets første stjerner

»Det er imponerende, at det er lykkedes dem at finde den, og det er heldigt,« siger professor Steen Hannestad til Videnskab.dk og påpeger, at observationen passer godt med den viden, man har om universets første stjerner.

»Det bekræfter vores antagelser om, at den første generation af stjerner blev dannet nogle 100 mio. år efter Big Bang. De har været mange gange tungere end Solen og derfor meget mere lysstærke. De har heller ikke levet så længe,« siger professoren fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Stjerner, der er så tunge, lever i meget kort tid. Der skal produceres store mængder energi for at opretholde den såkaldte hydrostatiske ligevægt – det vil sige balancen mellem trykket fra den gas, stjernen består af, og trykket fra tyngdekraften, der vil presse stjernen sammen.

Læs også: Kosmisk støv skjuler et væld af galakser fra det tidlige univers

Naturfænomen gør det muligt at se stjernen

Under normale omstændigheder kan selv de kraftigste teleskoper have svært ved at finde hele galakser på så lang afstand.

At det er lykkedes Hubble at tage billeder af stjernen, skyldes et helt særligt naturfænomen, der kaldes en tyngdelinse:

  • En tung galaksehob ved navn WHL0137-08 har lagt sig lige midt i sigtelinjen fra Hubble til lyskilden, altså stjernen.
  • Galaksehoben kommer dermed til at virke som en linse – den afbøjer, fokuserer og forstærker lyset fra stjernen.
Sådan her kan det illustreres, når en tung galaksehob fokuserer og forstærker lyset fra en baggrundsgalakse. Ved hjælp af denne metode opdager astronomer rutinemæssigt galakser, der er forstørret flere gange. Grafik: Zina Deretsky, National Science Foundation / Modificeret af Frederik Guy Hoff Sonne


Det er et fænomen, som Einstein beskrev i relativitetsteorien. Rummet ”krummer” i nærheden af et tungt objekt, og når lys passerer et tungt objekt, følger lyset det krumme rum og ændrer retning.

WHL0137-08 har tilfældigvis lagt sig på en måde, så hoben fokuserer lyset fra en enkelt stjerne mod os og forstørrer dens lys tusindvis af gange.

Det – og ni timers eksponeringstid med Hubble – giver os et kig til den ældgamle stjerne.

»Det ville ikke kunne lade sig gøre uden den her tyngdelinse-forstærkning af stjernen,« siger Steen Hannestad.

Læs også: Astronomer finder 6 døde galakser fra det tidlige univers med hjælp fra kæmpe kosmologisk teleskop

James Webb-teleskopet tager over

James Webb-teleskopet, der for nylig er blevet opsendt, bliver rigtig brugbart til netop den her slags opdagelser, der er rigtig langt væk fra os, fortæller Steen Hannestad.

Astronomerne bag opdagelsen har allerede fået tildelt observationstid med James Webb-teleskopet. De håber blandt andet at få endeligt svar på, om lyset fra Earendel virkelig kun stammer fra en enkelt stjerne.

»Webb vil endda give os mulighed for at undersøge Earendels kemiske sammensætning. Potentielt kunne Earendel være det første kendte eksempel på universets tidligste generation af stjerner,« siger Sune Toft, leder af Cosmic Dawn Center og professor ved Niels Bohr Institutet, i pressemeddelelsen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.