Stort studie: Danske mink havde bedst velfærd i Europa

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at minkene havde det godt, understreger dansk dyrevelfærdsforsker.

Artiklens øverste billede
Verdens hidtil største mink-velfærdsundersøgelse giver viden til debatten om, hvorvidt det igen skal være lovligt at have mink i Danmark, lyder det fra forsker bag studiet. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

De danske minkfarme scorede højt i dyrevelfærd sammenlignet med andre europæiske lande, viser et netop udgivet studie fra Aarhus Universitet. Det skriver Videnskab.dk.

I studiet blev knap 40 pct. af de danske minkfarme placeret i den bedst vurderede kategori, hvilket var den højeste andel blandt de medvirkende lande.

Det konkluderer studiet, der baserer sig på tal fra den europæiske pelsindustris dyrevelfærdskontrol Welfur, som har undersøgt dyrevelfærden på samtlige fungerende minkfarme i Europa over en treårig periode mellem 2017-2019.

I alt medvirkede 2.104 minkfarme i 23 europæiske lande, heraf 1.073 danske minkfarme.

Læs også: Udryddelse af mink: Rettidig omhu eller overreaktion?

Danmark er bedst i Europa

Det var blandt andet minkenes adgang til halm og rent vand, rør til at lege i, pladsen i burene og beskyttelse mod vind og direkte sol, der trak bedømmelsen af de danske minks velfærd op.

På to områder faldt de danske minkfarme dog bagud i forhold til de europæiske:

Rapporten fra 2021 noterede, at de danske mink var for tynde i vinterperioden og i hvalpetiden, hvilket resulterede i, at de danske farme klarede sig »væsentligt dårligere« på dette område relativt til de europæiske farme.

Dertil scorede de danske farme lidt lavere på en test, hvor studiets auditører stak en tungespatel ind i buret og noterede dyrenes reaktion, fortæller Steen Møller, der er seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab og en af forskerne bag studiet, til Videnskab.dk:

»Vi iagttog, om minkene reagerede med frygt, nysgerrighed, aggression, eller om de var ligeglade. Det lyder simpelt, men det er en veldokumenteret og god indikator for deres temperament,« siger Steen Møller.

Særligt i 2019 reagerede flere af de danske mink med frygt og færre med nysgerrighed sammenlignet med det europæiske gennemsnit.

Læs også: Er mink optimister eller pessimister?

Kan ikke sige, om dyrevelfærden var god

Kriterierne og pointsystemet, som studiet er baseret på, har taget udgangspunkt i et andet pointsystem udviklet af projektet Welfare Quality, der var et samarbejde mellem en række universiteter og foreninger, der beskæftiger sig med dyrevelfærd.

Björn Forkman, professor i dyrevelfærd på København Universitets Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, har været med til at udvikle pointsystemet for Welfare Quality.

Han fortæller, at det ud fra karaktererne er svært at vurdere det samlede niveau af dyrevelfærd:

»At de danske minkfarme scorer højt sammenlignet med andre lande, betyder ikke nødvendigvis, at dyrevelfærden var god,« siger Björn Forkman til Videnskab.dk.

Studiet kan dog fremhæve de områder, hvor dyrevelfærden har haltet, og hvor de enkelte minkfarme har været gode sammenlignet med de øvrige danske eller europæiske minkfarme.

»Ud fra studiet kan vi se, hvor produktionen er den bedste, og ud fra det, kan man lave nogle forudsætninger for, hvordan minkproduktion skal foregå, hvis den skal genoptages i Danmark.«

Læs også: Forsker: Dyr har også følelser

Danner grundlag for minkdiskussion

Studiet kan netop bidrage med vigtig viden til diskussionen om dyrevelfærd, når der inden slutningen af i år skal besluttes, om det fortsat skal være ulovligt at have mink i Danmark, fortæller Steen Møller.

»Ud over at være et vigtigt studie forskningsmæssigt er det også vigtigt politisk. Det kan give noget fast grund under fødderne og konkret viden til diskussionen om, hvorvidt det igen skal være lovligt at have mink,« siger han.

Studiet er igangsat og økonomisk støttet af Fur Europe, den europæiske paraplyorganisation for pelsindustrien, og det kan i princippet godt være problematisk, medgiver Steen Møller.

Han understreger dog, at selvstændighed og fuld faglig frihed har været en betingelse for, at de skulle lave studiet:

»Jeg kan fuldt ud stå inde for den faglige del af studiet,« fortæller han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.