Ny teori: Stonehenge blev brugt som en 30-dages solkalender

Lignende kalendere blev brugt i det gamle Egypten.

Artiklens øverste billede
Det 4.500 år gamle stenmonument Stonehenge i England er med på Unescos verdensarvsliste. Arkivfoto: J.W.Alker/Ritzau Scanpix

Stonehenge er et af verdens ældste kulturelle mysterier, og der har været mange forslag igennem tiden til, hvad stenmonumentet egentlig er blevet brugt til.

Den nyeste teori går ud på, at Stonehenge, det 4.500 år gamle stenmonument, der ligger 137 kilometer sydvest for London i England, blev brugt som en solkalender, skriver Videnskab.dk.

Det er den britiske arkæolog ved Bournemouth University, Timothy Darvill, der præsenterer den nye teori i et studie, der er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antiquity.

Læs også: Stonehenge: De store sten kom først

Solen er i centrum

Ingen ved med sikkerhed, hvorfor Stonehenge blev bygget, men forskere har fremført flere teorier - blandt andet, at det var en gravplads eller et symbol på sammenhold. Men også at det var en solkalender.

Ifølge Rune Iversen, lektor i arkæologi ved Københavns Universitet, der forsker i bondestenalderen, hvor Stonehenge blev opført, og som har læst studiet igennem for Videnskab.dk, er der ingen tvivl om, at Stonehenge er orienteret efter solopgang og solnedgang.

»Hele Stonehenge er orienteret efter solopgang og solnedgang. Monumentet er anlagt efter Solen på den korteste og den længste dag. Det er der ikke noget nyt i,« siger Rune Iversen til Videnskab.dk. Det, der er nyt, er, at forskeren kommer med et bud på, hvordan kalenderen er blevet brugt efter Solen.

Læs også: Ny teori om Stonehenge: De tonstunge sten er blevet slæbt over 230 kilometer på land

10-dages uger

»Den foreslåede kalender fungerer på en meget ligetil måde. Hver af de 30 sten i sarsen-cirklen (en type sandsten, red.) repræsenterer en dag inden for en måned - i sig selv opdelt i tre uger, hver på 10 dage,« siger Timothy Darvill i en pressemeddelelse fra Antiquity, ifølge Videnskab.dk.

»Han ser det som en uge på 10 dage. Og på den måde kommer han op på en måned på 30 dage. Det vil sige, at vi efter 12 måneder kommer op på et år med 360 dage. Det går ikke helt op, for et år er jo på 365 dage, så han mangler fem dage, før det går op med vores år,« siger Rune Iversen.

»Men han siger så, at de fem ”trilithons”, stenene formet som en hestesko midt inde i anlægget, kunne passe ind og repræsentere fem dage,« tilføjer han.

Og så når vi op på 365 dage.

Det er altså Timothy Darvills teori, at stenene tjente som en fysisk repræsentation af året, der hjalp de gamle indbyggere i Wiltshire med at holde styr på dagene, ugerne og månederne.

Sådan en kalender med 10-dages uger, 30-dages måneder og fem ekstra dage, kan virke usædvanlig i dag. Men sådanne kalendere blev vedtaget af mange kulturer i den periode, heriblandt det gamle Egypten, hvor solkalendere blev udviklet.

Læs også: Arkæologer finder storebror til Stonehenge under jorden

»En fin teori«

Det kan meget vel være, det er rigtigt, mener Rune Iversen.

»Det er en fin teori, og det er meget plausibelt, at Stonehenge kan have været brugt som en solkalender på 30 dage,« siger han til Videnskab.dk.

Men det er lidt »kreativt«, når det hele skal passe ind i det moderne år, mener han.

»Han hiver andre elementer ind fra anlægget – for eksempel ”station stones” – der står uden for cirklen, for at få kalenderen til at gå op. Og der er andre dele ved anlægget, han ignorerer, som for eksempel de mindre bluestones, som også står inde i stencirklen. Hvad har deres funktion været? Det kommer han ikke ind på,« siger Rune Iversen, der derfor ikke er helt overbevist om, at det er det, der ligger bag hele Stonehenge.

Det er dog vigtigt at nævne, at Stonehenge var et ”dynamisk” anlæg. Og det har ikke bare haft én funktion gennem hele dets brugsperiode på mange hundrede år. Men mange, påpeger Rune Iversen.

»Det har ændret karakter. Og det er muligt, at det er en del af spillet,« slutter han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.