Studie: Vi kan løfte folk ud af ekstrem fattigdom uden at ødelægge klimaet

Det er muligt at løfte folk ud af ekstrem fattigdom uden at ødelægge klimaet, men det kræver, at befolkninger i rige lande skærer i deres CO₂-udledninger, lyder det fra flere forskere.

Artiklens øverste billede
Det gennemsnitlige CO₂-aftryk for en person, der bor i Afrika syd for Sahara er 0,6 tons CO₂ i gennemsnit. Vender man snuden mod USA, udleder den gennemsnitlige amerikanske statsborger 14,5 tons CO₂ om året, viser tal fra et nyt studie i Nature Sustainability. Arkivfoto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Den rigeste andel af verdensbefolkningen står for at udlede langt størstedelen af den CO2, som driver klimaforandringerne.

Nu kaster et nyt studie lys over, hvor stor uligheden i verdens CO2-regnskab egentlig er, baseret på data fra 116 lande, ifølge Videnskab.dk.

Resultaterne viser blandt andet, at det gennemsnitlige CO2-aftryk hos den øverste 1 pct., der udleder mest, er over 75 gange højere end hos de nederste 50 pct., skriver mediet Carbon Brief, som har omtalt studiet, ifølge Videnskab.dk.

Som noget nyt har forskerne regnet på, hvad det vil betyde for de globale udledninger, hvis man hæver millioner af mennesker op over Verdensbankens fattigdomsgrænse for ”ekstrem fattigdom”, der er sat til 1,9 dollars om dagen, godt 13 danske kroner.

Det scenarie vil øge de globale CO2-udledninger i omegnen af 1 pct., indikerer forskernes beregninger, og det vidner om, at vi godt kan opfylde vores klimaambitioner, samtidig med at vi bekæmper ekstrem fattigdom, lyder vurderingen fra en dansk professor, der ikke har været med til at lave studiet.

»Jeg hæfter mig ved, hvor relativt lidt det egentlig koster på vores klimamålsætning at løfte folk ud af ekstrem fattigdom, globalt set. Det er nærmest, uanset hvor man sætter fattigdomsgrænsen inden for de gængse internationale fattigdomsgrænser, som de har set på i studiet her, selv om den beløbsgrænse stadig er meget lav,« siger John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Læs også: De rigeste 10 pct. står for halvdelen af CO₂-udledningerne

Gør sig en række antagelser

Hvis vi skal sikre globale fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse uden at overskride klimamålene, er lande, der hælder store mængder af CO2 ud i atmosfæren, nødt til at reducere deres CO2-udledning væsentligt, skriver forskerne i studiet.

Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er halveret – fra 1,9 mia. i 1990 til 736 mio. i 2015. Men globalt set lever mere end 700 mio. mennesker stadig for mindre end 1,9 dollars (cirka 13 kr.) om dagen.

Med afsæt i de tal har forskerne bag det nye studie beregnet syv scenarier for fattigdomsbekæmpelse og udryddelse af ekstrem fattigdom, som er ét af FN’s 17 verdensmål.

Et af scenarierne tager afsæt i en fattigdomsgrænse på 1,9 dollars om dagen, mens et andet tager udgangspunkt i en fattigdomsgrænse på over 5 dollars – cirka 33 kr. – om dagen.

Det er værd at bemærke, at forskernes scenarier blandt andet bygger på den antagelse, at der ikke sker store ændringer i befolkningen eller i deres forbrug af energi.

I det scenarie, hvor flere millioner løftes over grænsen for ekstrem fattigdom, finder forskerne, at CO2-aftrykket per indbygger vil stige med omtrent 0,2 til 0,4 tons CO2 i gennemsnit; der kan imidlertid være variationer i de enkelte lande.

Læs også: Forskere advarer: Samfundsøkonomien smadrer vores planet

Rige lande skal hjælpe til

Men jo højere fattigdomsgrænsen løftes, desto mere vil udledningerne stige, viser studiet.

Et andet eksempel er, at hvis man løfter 3,6 mia. mennesker over en fattigdomsgrænse på 5,5 dollars, vil de globale udledninger stige med omtrent 18 pct.

»Når man ser på de 17 verdensmål, kunne man umiddelbart tro, at der er en konflikt mellem de mål, der handler om at udrydde fattigdom, og de mål, der handler om at nedbringe CO2-udslippet. Det er der på sin vis også, fordi man ikke hæver folk ud af fattigdom uden at øge deres forbrug, og hvis man øger deres forbrug, øger man også deres klimabelastning,« siger John Thøgersen.

»Men når vi får sat så gode beregninger på det, som vi kan nu, så er det relativt marginalt, hvad det koster i hvert fald at få udryddet fattigdom, selv om det bestemt ikke er noget højt leveniveau,« fortsætter han.

Studiet giver studiet trods alt en optimisme, i forhold til at det godt kan lade sig gøre, uddyber John Thøgersen.

»Det er klart, at det kræver, at vi i den rige del af verden er nødt til at reducere vores CO2-aftryk kraftigt og så hurtigt som muligt for at lette overgangen for de sårbare befolkninger i det globale syd.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.