Mindst 70 nye ”vilde planeter” opdaget – men hvor kommer de fra?

De vilde planeter har ikke en stjerne, men vandrer i stedet alene rundt i rummet.

Artiklens øverste billede
De 70 ”vilde planeter” er den hidtil største gruppe, man har fundet. ”Vilde planeter” har ikke en stjerne, men ”vandrer” hvileløst rundt i rummet. Illustration: Handout/European Southern Observatory

Et forskerhold har fundet 70 nye ”vilde planeter”. Mindst.

Det er den største gruppe vilde planeter, der nogensinde er blevet opdaget. Og det er et vigtigt skridt imod bedre at forstå, hvordan de her gådefulde mælkevejsvandrere er opstået. Det skriver Videnskab.dk.

Vilde planeter suser frit rundt i rummet. Og nu er der så fundet den største gruppe af vilde planeter nogensinde. Det er sket med hjælp fra blandt andre Det Europæiske Sydobservatoriums, ESO’s, teleskoper.

»Vi vidste ikke, hvor mange vi kunne forvente, og det er vildt, at vi har fundet så mange,« siger Núria Miret-Roig i en pressemeddelelse fra ESO.

Hun er astronom ved Laboratoire d’Astrophysique de Bordeaux i Frankrig og Wien Universitet i Østrig, og hun er hovedforfatter til en ny artikel, som er blevet offentliggjort i Nature Astronomy.

Det er Peter Laursen enig i. Han er astrofysiker på Cosmic Dawn Center, der er et samarbejde mellem Niels Bohr Institutet og DTU Space.

»Jeg synes, det ser megafedt ud!« siger han begejstret til Videnskab.dk om opdagelsen af de mange vilde planeter.

Læs også: Planet 9: Hvad ved vi om Solsystemets yderste, uopdagede planet?

Har brugt planeternes lysstyrke til at bestemme størrelsen

De mindst 70 nye vildplaneter, som nu er blevet fundet, har en størrelse, som kan sammenlignes med Jupiter.

Det er svært at vurdere det præcise antal vilde planeter, for observationerne giver ikke forskerne mulighed for at måle, hvor meget de undersøgte planeter vejer.

De fleste af de få vilde planeter – eller vagabondplaneter – der var kendt før det her studie, er blevet fundet med en indirekte observation, forklarer Peter Laursen.

»De har opdaget dem ved såkaldt mikrolinsning, hvor en planet tilfældigvis kommer ind foran en stjerne, og så ved hjælp af tyngdekraft afbøjer stjernens lys og fokuserer det ned til os. I et kort øjeblik bliver stjernen derfor klarere, inden den bliver svagere igen. På den måde har de regnet ud, hvad det vejer, det, der var inde foran. Og så kan man se, om det passer med at være en planet,« forklarer Peter Laursen.

Læs også: Hvorfor er planeter runde?

Stadig ubesvaret, hvordan planeterne er skabt

Forskerne har dog endnu ikke fundet ud af, hvordan de vilde planeter bliver skabt.

Én måde at danne disse planeter på er ud af en gassky, som kollapser, men som ikke er stor nok til at skabe en stjerne.

Et andet scenarie er, at de dannes som almindelige planeter, men simpelthen bliver slynget ud af deres solsystem ved hjælp af tyngdekraften, hvis to planeter kommer for tæt på hinanden.

Der er noget, der tyder på, at der kan være mange flere af disse sky, stjerneløse planeter, som vi endnu ikke har opdaget. Måske op til adskillige milliarder.

Og måske vi snart kender til flere, nu James Webb-teleskopet efter mange års forsinkelse blev opsendt 25. december 2021 fra den europæiske Kourou-base i Sydamerika.

»Vi er helt oppe at køre over det nye rumteleskop. Det teleskop vil kunne lave lignende observationer,« siger Peter Laursen til Videnskab.dk og tilføjer:

»Det har ikke et så stort synsfelt, så observationer af en stor del af himlen, som forskerne har kigget på i det her studie, det kan man ikke med James Webb-teleskopet. Til gengæld er det nemmere at indfange lyset, når det ikke først skal trænge igennem Jordens atmosfære. Så jeg forventer, at de finder flere.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.