Monsterbølge ud for Canadas kyst: Sker kun én gang hvert 1.300. år

Forestil dig, at du befinder dig til søs. Der er godt gang i bølgerne, men pludselig - nærmest ud af ingenting - rejser havet sig for alvor, og en bølge flere gange større end de øvrige kommer til syne.

Sådan et scenarie udspillede sig ud for Canadas kyst for godt et år siden, og nu har forskere slået fast, at der var tale om den mest voldsomme såkaldte ekstrembølge, der nogensinde er blevet målt på verdenshavene.

Monsterbølgen var hele 17,6 meter høj. Den blev målt ud for Ucluelet på Vancouver Island i det sydvestlige Canada i november 2020.

»Relativt set er Ucluelet-bølgen formentlig den mest ekstreme ekstrembølge, der nogensinde er målt,« siger Johannes Gemmrich, der forsker i havets bølger ved University of Victoria, i en pressemeddelelse.

»Der er kun blevet observeret enkelte ekstrembølger direkte og ingen af denne størrelse,« siger han og forklarer, at bølger på denne størrelse statistisk set kun forekommer hvert 1.300. år.

Ekstrembølger er bølger, der er mere end dobbelt så store som de bølger, der omgiver dem. Det er svært at forudsige, hvor og hvornår de rammer, hvilket kan gøre dem ekstra farlige.

Den første ekstrembølge, der er blevet målt, ramte ud for Norges kyst i 1995. »Draupner-bølgen« skyllede ind over en boreplatform i Nordsøen og målte 25,6 meter - altså umiddelbart mere end bølgen ud for Canada, der rejste sig 17,6 meter. Men når videnskabsfolk studerer ekstrembølger, så er det mest væsentlige størrelsen i forhold til de øvrige bølger på samme sted. I det norske tilfælde var de ”normale” bølger 12 meter høje, mens ekstrembølgen var 25,6 meter - altså godt dobbelt så høj.

Bølgen ud for Canadas kyst var 17,6 meter, mens de øvrige var omkring seks meter - altså var der her tale om en ekstrembølge, som var knap tre gange højere end resten af havet.

De voldsomme bølger bliver grundlæggende skabt ved vindens kraft og må ikke sammenlignes med tsunamier, der kan opstå efter jordskælv i havet.

Bølgen ud for Canada blev målt af en særlig bøje, der kan lagre data om havforhold. Ambitionen er at blive klogere på, hvordan fænomenet ekstrembølger - også kendt som freak waves og killer waves - opstår. Det er der nemlig meget begrænset viden om, har Ole Johan Aarnes fra Meteorologisk Institut i Bergen i Norge tidligere forklaret til videnskab.dk.

»Det er meget vanskeligt for os at forvarsle fænomenet.«

»Vi ved, at ekstremt høje bølger kan blive dannet, hvis flere bølger mødes. En anden teori lyder, at enkeltbølger kan ”stjæle” energi fra flere andre bølger. Også strømforhold og forhold på havbunden kan være med til at skabe freak waves,« lød det fra Ole Johan Aarnes.

Ingen kom til skade i forbindelse med ekstrembølgen i november 2020, da der ikke var nogen skibe i nærheden.

De 17,6 meter er i øvrigt ret beskedne i forhold til den største bølge, som nogensinde er blevet registreret. Det var tilbage i 1958, da et jordskælv udløste en tsunami, der sendte bølger på op til 524 meter ind mod Alaskas kyst.