Forskere: Vi skal behandle mange flere med donorfæces

Fæces fra en sund donor kan hjælpe mod bestemte sygdomme, men der er stadig hindringer i vejen for, at det bliver mere udbredt.

Artiklens øverste billede
Danmark er førende i Europa, når det kommer til fæcestransplantationer, men vi kan med fordel gøre det meget mere, lyder det fra forskere. Arkivfoto: Ole Lind/Ritzau Scanpix

Hvis du stadig tænker på resultatet af dit toiletbesøg som værdiløst affald, så vil lægekundskaben sige dig imod.

Bakteriebestanden fra en sund tarm kan nemlig bekæmpe bestemte tarminfektioner og måske afhjælpe andre sygdomme også.

Men den slags behandlinger bruges meget lidt i Europa, faktisk i de fleste lande kun i 10 pct. af infektionstilfælde, hvor den burde kunne hjælpe.

Det viser et nyt studie af europæiske sundhedssystemer, hvori Danmark faktisk sniger sig op på at bruge metoden hele 25 pct. af tilfældene her til lands, skriver Videnskab.dk.

Men også her skal der stadig ændringer i love og sundhedssystemer til, før behandlingen rigtig kan komme samfundet til gode.

Læs også: Kan mirakellort helbrede mere end én livstruende sygdom?

Behandlingen er ikke dækket af love endnu

Transplantation af doneret afføring, forkortet FMT (Faecal Microbiota Transplant), virker særligt godt mod infektion fra bakterien Clostridium difficile, som er velkendt på moderne hospitaler.

Men selv om hospitaler holder opsyn med bakterien og brug af kuren, er FMT langtfra en officielt godkendt metode.

»Der er ikke nogen love på området endnu, så når man som læge udfører behandlingen, sidder man i et juridisk tomrum. Vi læner os op ad loven for væv og celler, men vi mangler et fast ståsted,« påpeger Christian Lodberg Hvas, overlæge på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, der står bag studiet.

Heldigvis har de danske myndigheder givet forskerne gode muligheder for at behandle patienter og udføre forskning.

Blandt andet har Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed været gode til at indgå i dialog med læger og forskere, hvilket ifølge Christian Lodberg Hvas er unikt for Danmark.

Læs også: Slim-elskende bakterier fra frisk lort kan måske hjælpe anoreksi-patienter

FMT er meget effektiv og værd at bruge

Én af de første grunde til, at FMT aldrig blev almindeligt brugt, var en udbredt skepsis blandt læger til metoden.

Det gjaldt for eksempel også Christian Lodberg Hvas, inden han tog et nærmere kig og lavede sit eget studie:

»Vi så på et studie fra Holland og tænkte, at resultaterne næsten var for gode til at være sande. Men vores egne resultater stemte fuldstændigt overens med dem fra Holland,« forklarer han.

I bekæmpelse af infektion med bakterien C. difficile klarer FMT sig meget bedre end antibiotika, som ikke forhindrer, at bakterien kommer tilbage.

Når hospitalerne bruger antibiotika til at bekæmpe andre sygdomme, kan det slå mange af bakterierne i en patients tarme ihjel, og bane vejen for den genstridige C. difficile, der så inficerer en allerede svækket person.

Men FMT går anderledes til værks: De sunde tarmbakterier fra donorlorten er nemlig naturligt vant til at holde C. difficile i skak, så den ikke kan brede sig.

Læs også: Belgisk mand, hvis tarmflora gjorde ham fuld, blev kureret med donorfæces

Interesse fra medicinalindustrien ville gavne FMT

På trods af manglen på lovgrundlag for den relativt nye behandlingsform, er der tegn på, at beslutningstagere i Europa har fattet interesse.

EU-Kommissionen har for eksempel planer om en ny lov på området i 2025, sådan at afføring bliver omfattet af loven om væv og celler fra mennesker.

»Ud over love skal der også bedre teknisk vejledning til af de læger, der skal kunne udføre behandlingen, hvilket afhænger af Europarådet,« påpeger Christian Lodberg Hvas.

Men ligesom med andre fremskridt inden for medicin, begynder der først rigtigt at ske noget, hvis industrien får økonomisk interesse for metoden.

Og selv om nogle firmaer har taget behandlingen op, for eksempel Rebiotix, kan det ikke ligefrem kaldes en trend endnu.

»Vi har nu rigeligt viden om FMT og dens anvendelse, men for at udbrede metoden mangler man stadig midler og økonomisk vilje,« vurderer Andreas Munk Pedersen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.