Plastic i cellerne: Nanoplast gør zebrafisk mindre frugtbare

Der er risiko for, at nanoplast også kan skade mennesker, forklarer en dansk forsker bag et nyt studie.

Artiklens øverste billede
Bittesmå plastikpartikler kan tilsyneladende skade zebrafisk. Men vi ved alt for lidt om, hvad plastikken gør ved både mennesker og natur, fortæller forskere. Foto: Shutterstock/Videnskab.dk

Inflammation, forstyrrelse af stofskiftet, ændring af tarmens mikrobiom og forværret reproduktion.

Det kan være nogle af konsekvenserne af de nanoplastpartikler, som zebrafisk bliver udsat for i løbet af en hel generation. Det viser et nyt dansk studie ifølge Videnskab.dk.

Der findes mange studier om mikroplast. Men mikroplast bliver nedbrudt til nanoplast, der er endnu mindre, og det er der ikke mange studier om.

I hvert fald indtil nu. For Louise von Gersdorff Jørgensen, lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet, har sammen med sine kolleger undersøgt konsekvenserne af nanoplast i zebrafisk.

»Vi har for første gang i noget hvirveldyr udsat zebrafisk for nanoplasteksponering i miljørelevante koncentrationer over en hel generation. Vi har undersøgt både kort- og langtidseffekterne af nanoplasten i kroppen på zebrafiskene,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen, der står bag det nye studie, til Videnskab.dk.

»Nanoplast er så småt, at det optages i cellerne. Det har altså en helt anden effekt på organismen, end mikroplast har. Der er virkelig et behov for undersøgelser om nanoplast,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen, lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet.

Læs også: Havet er fuld af mikroplastik

Kort- og langtidseffekter

I studiet har Louise von Gersdorff Jørgensen sammen med de andre forskere undersøgt både kort- og langtidseffekterne af nanoplasten i kroppen på zebrafiskene.

Studiet viste, at nanoplastpartiklerne akkumulerede i blommesækken, den ”madpakke”, som fiskelarven har med, sig når den kommer ud af ægget.

»Derudover resulterede korttidseksponeringen i en mild inflammation og eventuelt tolerance, når vi så på immunsystemet,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen og tilføjer, at stofskiftet også blev påvirket af nanoplastpartiklerne.

»Især når vi kiggede på biokemiske processer relateret til fedtsyrer. Ved langtidseksponering kunne vi se, at der var en tendens til, at fiskene lagde færre æg, og at hannerne vejede mindre. Det kan være en konsekvens af de observerede forstyrrelser i stofskiftet.«

Forskerne fandt også frem til, at der var en signifikant lavere overlevelse af æg og fostre.

Læs også: Skal vi redde havene fra plastik, er disse 10 floder et godt sted at starte

Brug for mere viden

Ifølge Louise von Gersdorff Jørgensen har vi brug for mere viden om, hvad vores plasticforurening gør ved vores miljø og vores helbred. Især skal vi finde ud af, hvad konsekvenserne er for vandlevende organismer som fisk – men også generelt, hvilke skader plasten forårsager i hvirveldyr.

Selv om studiet ikke siger noget specifikt om, hvad der sker med os mennesker, når plastic ender i os, er vi – som zebrafiskene – hvirveldyr, og studiet er en model på, hvad der sker med hvirveldyr, når man bliver udsat for plasticpartikler.

»Plasticforureningen stiger stadig, og vi spiser nanoplastic hele tiden som mennesker. Så studiet er højaktuelt, og vi skal have styr på, hvad langtidskonsekvenserne er af alt det plastic, vi forurener med,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen.

Især vil det være interessant at se på, om menneskers reproduktion også bliver påvirket af al den plastic, der ender i vores kroppe. For fertiliteten – både kvinders og mænds – går ned, og vi får ikke så mange børn som tidligere.

»Det siger vi ikke noget om. Men i vores modelorganisme så vi en påvirkning på reproduktionen, og derfor er der en risiko for, at der også vil være en påvirkning i mennesker,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen