Oldgammel solstorm hjælper arkæologer med at ændre dansk vikingehistorie

En eksplosiv solstorm i år 775 har hjulpet danske forskere med at finde ud af, hvor og hvornår handelsforbindelser begyndte at finde sted under Vikingetiden.

Artiklens øverste billede
Vikingetræf ved Moesgaard Museum, 2005. Arkivfoto: Rasmus Baaner/Polfoto

I år 775 ramte en voldsom solstorm Jorden, som sendte en storm af ladede partikler mod vores planet og forstyrrede dets magnetfelt.

I dag - godt 1.246 år senere – har den historiske begivenhed hjulpet danske arkæologer med at forstå den danske vikingetids historie endnu bedre, skriver Videnskab.dk.

Under solstorme dannes nemlig usædvanligt store mængder af den radioaktive isotop kulstof 14, der kan bruges som en nøgle til at tidsbestemme arkæologiske fund med hidtil uset præcision.

Denne mulighed har fysikere og arkæologer fra Aarhus Universitet og Sydvestjyske Museer udnyttet til at datere over 100.000 fund fra Vikingetiden – herunder farverige glasperler, brocher, potteskår, slibesten og kamme af rensdyrgevir – fra en nylig udgravning i Ribe.

Læs også: Rekordstor kortlægning af vikinge-DNA: »Overalt, hvor de kom frem, havde de sex«

Den præcise datering af fundene viser, at handlen med Mellemøsten først dukkede op i Ribe omkring år 790, og at der, i årtier før den mellemøstlige forbindelse blev etableret, var et livligt handelsnetværk med Rhinlandet i det vestlige Tyskland, landene omkring Østersøen og resten af Norden.

Et udsnit af de i cirka 107.000 fund, som forskere fra Aarhus Universitet og Sydvestjyske Museer har gravet fri under jorden i Ribe. Foto: Sydvestjyske Museer

Opdagelsen ændrer fortællingen om Vikingetiden i Danmark, mener professor, arkæolog og vikingeforsker på Aarhus Universitet Søren Sindbæk, som er en del af det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Nature:

»I bøger om Vikingetiden har det længe været en udbredt forklaring, at Vikingetidens handel blev kickstartet på grund af nye forbindelser med den islamiske verden – populært sagt med Kaliffen i Bagdad, som vi kender fra eventyrene i 1001 Nat,« forklarer Søren Sindbæk og tilføjer:

»Vi slår streg over den historie. Det er ikke det, som starter ballet. Vikingetidens sejlads opstod ikke for at sejle til Østens fagre riger, men for at gøre meget jordnære ting som at hente hvæssesten i Norge eller dyrepels i Østersøområdet,« fortæller han til Videnskab.dk.

Læs også: Hvor er vikingernes skatte blevet af?

Og den nye forskningsartikel er bestemt ikke en hverdagsnyhed fra vikingernes verden, bekræfter arkæolog og vikingeforsker Jens Ulriksen, der er forskningsleder på Museum Sydøstdanmark.

»Det er et meget specielt studie,« vurderer Jens Ulriksen, der fremhæver den præcise datering af forskernes fund som studiets helt store nyhed:

»De formår at tidsbestemme deres fund med en usikkerhed på helt ned til 10 år. Det er fantastisk godt og en kæmpe forbedring fra den usikkerhed på 150 til 200 år, som vi har arbejdet med i mange, mange år. Så præcise dateringer er noget, man har gået og sukket efter som vikingeforsker,« lyder det fra forskningslederen.

Når forskerne med sikkerhed ved, at der fandt en solstorm sted i lige præcis i år 775, kan de nemlig måle de store mængder kulstof 14 fra år 775 direkte i træet fra denne tid.

Dermed har de en helt unik og sikker nøgle til fortiden. Organisk materiale, der var levende i århundreder før og efter år 775, giver med andre ord en uovertruffen mulighed for at en meget præcis tidsbestemmelse.

Nu håber forskerne på, at man i fremtiden kan lave kulstof 14-dateringer af alverdens fund og få en mere præcis datering af dem.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen