Har religionssatiren været vigtigere for vores værdier end religionen?

Åbner man en bog om Europas historie, fylder kristendom og religion en del sider.

Men en ph.d.-afhandling vender nu, som noget af det første forskning, fokus væk fra religion og i stedet over på religionssatiren og dens rolle i udviklingen af vores moderne samfund.

Analysen i afhandlingen indikerer, at vores demokratiske værdier har mere tilfælles med satiren over kristendom end selve de kristne idéer, ifølge Videnskab.dk.

Da religionssatire har været langt mere udbredt i Europa end i andre dele af verden, kan den have formet vores kultur langt mere, end man tror.

Læs mere på Videnskab.dk: Har kulturer uden religion nogensinde eksisteret?

Religionssatire bredte sig mest i Europa

Dennis Meyhoff Brink, ph.d.-studerende på Københavns Universitet, har gennemgået over 100 af de mest indflydelsesrige religionssatiriske værker fra den tidlige middelalder frem til 1900-tallet og ledt efter karakterer, temaer og andre træk, der går igen.

»Især når trykkekunsten udbredes, eksploderer det helt vildt. Ikke alene kan man producere tekster hurtigere og billigere, men man kan også trykke billeder, så man får flertallet, der ikke kan læse, med,« forklarer Dennis Meyhoff Brink til Videnskab.dk.

Selv om trykkekunsten ikke har været begrænset til Europa, er religionssatiren stødt på hindringer andre steder:

Blandt andet var der i de muslimske lande stor modstand imod trykkeri blandt eliten, hvorfor trykpressen først rigtigt blev brugt fra 1798, og i de østasiatiske lande, hvor satiren ellers har sin oprindelse, har det været svimlende dyrt at starte som trykker på grund af de mange skrifttegn i sprogene derfra.

Læs også: Satire: Hvad er det egentlig, vi griner af?

Europæere bliver mere uafhængige af kirken gennem historien

Ifølge Dennis Meyhoff Brink stemmer den stigende udbredelse af satiren godt overens med ændringerne i Europas samfundsværdier.

Fra omkring midten af 1400-tallet udbreder kirken, ifølge Dennis Meyhoff Brink, en ”frygtkultur” ved at sprede forestillinger om, at djævle og dæmoner kan besætte folk og dermed gøre dem til troldmænd eller hekse.

Men satiren begynder at latterliggøre frygtkulturen som overtro i den tidlige Oplysningstid ved, i det hele taget, at give et andet billede af autoriteterne og den bredere befolkning.

Den udstiller de kirkelige autoriteter som grådige bedragere, skinhellige hyklere og meget mere, og samtidig gør den grin af dem, der stadig er lydige over for dem.

Og i dag er det de færreste, der har underdanighed eller lydighed over for autoriteter som primære værdier eller finder statscensur og enevælde naturligt.

Læs også: Satire, racisme og Charlie Hebdo

Satirens effekt har måske været undervurderet

Religionssatiren er ellers ikke blevet tilskrevet en stor rolle i historien, og Dennis Meyhoff Brink kastede sig blandt andet ud i emnet, fordi der ikke er forsket meget i det før.

Typisk har religion fået en stor del af æren for at have formet vores historie og kultur.

Afhandlingen argumenterer især imod en teori af den russiske litteraturteoretiker Mikhail Bakhtin, der er meget udbredt i opfattelsen af religionssatire.

Bakhtin analyserede middelalderens karneval og mente, at al den ukristne opførsel som druk, vulgær satire og lignende under festerne netop styrkede religionen ved at være en slags sikkerhedsventil for folkets utilfredshed.

»Men det virker ikke plausibelt, især ikke, da de religionssvækkende processer først fandt sted i netop den verdensdel, hvor satiren var mest udbredt og offensiv, Europa,« skriver Dennis Meyhoff Brink i afhandlingen.

Hvis folk virkelig har luftet deres frustrationer med kirken gentagne gange gennem sådan nogle traditioner, er det mere sandsynligt, at det gradvis har ændret kulturen gennem årene, mener han.