Nyt studie antyder, at vikingerne nåede til Azorerne før portugiserne
Ny forskning tyder på, at der fremover skal sættes en ny plet på verdenskortet i historiebøgerne om de nordiske opdagelsesrejsendes landvindinger.
Newfoundland, Skt. Petersborg, Konstantinopel og Nordafrika.
Vikingerne nåede vidt omkring under deres ekspansion fra Skandinavien mellem ca. år 800- og 1.000. Og ny forskning tyder på, at der fremover skal sættes endnu en plet på verdenskortet i historiebøgerne om de nordiske opdagelsesrejsendes landvindinger ved en øgruppe langt frodigere end vikingernes hjemstavn.
En gruppe af internationale forskere og arkæologer har analyseret sedimenter fra en søbund på øen Pico i den portugisiske øgruppe Azorerne, godt 1.500 km. vest for det europæiske fastland.
I sedimenterne fandt forskerne de samme organiske forbindelser, som findes i afføring hos køer og får. Samtidig viste prøverne spor af trækul, mens mængden af pollen fra de hjemmehørende træsorter var lavere end normalt.
Den kombination peger ifølge forskerne på, at mulige bosættere har brændt træer af for at frigive plads til græssende dyr.
Mest interessant viste en kulstofdatering af sedimenterne, at prøverne stammer fra perioden mellem år 700 til 850, hvilket overlapper med begyndelsen af vikingernes ekspansion og er 700 år før de første portugisiske bosætteres ankomst i midten af 1400-tallet.
»Disse resultater antyder, at vikingerne sandsynligvis var de tidligste bosættere på øerne,« skriver forskergruppen i studiet, der blev publiceret i midten af oktober i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
At det netop skulle være vikinger, der satte fod på Azorerne, argumenterer forskergruppen med at vejr- og vindforholdene i samme periode skulle have været særligt gunstige for søfarende fra Nordeuropa til Azorerne.
Den norske arkæolog og lektor ved Kulturhistorisk Museum i Oslo, Steinar Solheim, siger til forskning.no, at det nye studie virker solidt, og at forskerne muligvis beviser, at der faktisk har været mennesker på Azorerne tidligere end forventet.
Men han påpeger, at der kan være usikkerheder forbundet med dateringen af sedimenterne, og at der hverken er fundet bosættelser, værktøjer eller ting, som kan indikere mulige nordiske bosættere på Azorerne.
»De har brug for mere belæg for at kunne sige, om det var den norrøne befolkning. Som arkæolog vil jeg gerne se nogle flere fund,« siger han til forskning.no.
På trods af usikkerhederne flugter forskergruppens indikationer med den britiske evolutionsbiolog Jeremy Searles forskning på Cornell University. Han har tidligere argumenteret for, at vikingerne nåede til Azorerne baseret på omfattende studier af noget så allestedsnærværende for mennesker som husmusen.
Ved at nærstudere genetikken i mus fra forskellige egne af verden mener Jeremy Searles og hans forskerteam i grove træk at have identificeret en særlig ”vikingemus” baseret på genetiske fællestræk. Således har gruppen fundet genetiske fællestræk i husmus i Storbritannien, Norge, Island og Grønland - alle steder, hvor vikingerne var.
De samme genetiske træk har gruppen således også fundet hos mus på både Azorerne og nærliggende Madeira, hvilket de mener antyder, at vikingerne også nåede hertil.