Forskere: Økonomisk set er Danmark ikke et landbrugsland

Landbruget fylder to tredjedel af Danmarks areal, men er blevet en lille del af økonomien.

Artiklens øverste billede
Samlet set er det i årene fra 1870 til 1914, at selvfortællingen om Danmark som en stor og stolt landbrugsnation tager form. Det skyldes blandt andet, at vi sælger smør og bacon til briterne, og så spiller Grundtvigs betydning for høj- og landbrugsskolerne også en rolle. Arkivfoto: Liv Møller Kastrup

Danmark er et landbrugsland.

Det siger politikerne i hvert fald. Og særligt i de seneste måneder, hvor regeringen har arbejdet frem mod at få en grøn landbrugsaftale på plads, er den sætning blevet gentaget igen og igen. Det skriver Videnskab.dk.

»Danmark er et landbrugsland,« sagde klimaminister Dan Jørgensen, da regeringen i april i år fremlagde sine planer for en grøn landbrugsaftale.

4. oktober faldt det grønne landbrugsforlig så på plads. Og i den forbindelse fik finansminister Nicolai Wammen også sat streg under, at selv om Danmark har et af verdens mest ambitiøse klimamål, så er »Danmark også et landbrugsland.«

Men er Danmark stadig et landbrugsland?

»Absurd« at kalde Danmark et stort landbrugsland

Niels Kærgård, forsker i jordbrugspolitik og økonomisk historie, tygger på spørgsmålet i et par sekunder.

»Det kommer an på, hvordan du ser på det,« siger han til Videnskab.dk.

»Ser du på det rent økonomisk, så er Danmark ikke et landbrugsland i dag. Landbruget beskæftiger under 3 pct., og eksporten er under 10 pct., så kan man ikke rent økonomisk sige, at Danmark er et landbrugsland,« svarer Niels Kærgård.

Læs også: Efter klimarapporten: Forskningen viser vej til bæredygtig mad og grønnere landbrug

Samme vurdering kommer fra professor emeritus i samfundsøkonomi Søren Kjeldsen-Kragh fra Københavns Universitet.

»Det vil være en absurditet at gå rundt og påstå, at vi er et stort landbrugsland, for det fylder en meget lille del af økonomien efterhånden,« siger Søren Kjeldsen-Kragh.

»Det er ikke det samme som at sige, vi ikke skal have en produktion. Men antagelsen om, at landbruget er Danmarks hovederhverv, holder slet ikke – heller ikke hvis man ser på beskæftigelse,« tilføjer han.

Til gengæld dækker landbruget to tredjedele af Danmarks areal og står i dag for en fjerdedel af Danmarks samlede drivhusgasudledning.

»Det vil sige, når du kører gennem landet, så er det landbruget, du ser. Når du flyver over Danmark, ser du rapsmarker og korn. Så når vi snakker miljø og landskab, så er Danmark et landbrugsland,« siger Niels Kærgård.

”Landbrugslandet” er en tradition

En del af historien er, at den store mekanisering har erstattet behovet for manuelt arbejde, påpeger Carsten Porskrog Rasmussen, der forsker i landbrugets historie ved Museum Sønderjylland.

»Siden 1960’erne har dansk landbrug været præget af en ekstrem rationaliseringssvikmølle. Ingen andre steder er produktiviteten er steget så meget mere, mens der er blevet langt færre mennesker i branchen,« forklarer han over for Videnskab.dk.

Læs også: Nyt Danmarkskort: Så meget fylder dansk landbrug

I dag kan en ko eksempelvis give dobbelt så meget mælk som for 50 år siden, og de malkes i dag af robotter. Den slags effektiviseringsspring er sket overalt i landbruget.

Nu taler vi ikke om det store og altdominerende landbrug, men i højere grad om en landbrugs- og fødevarebranche eller ”fødevarekomplekset”, forklarer Carsten Porskrog Rasmussen.

Når politikerne alligevel bliver ved med at gentage, at Danmark er et landbrugsland, har det formentlig noget at gøre med tradition, mener Niels Kærgård.

»Det er mere en slags refleks, end det er en realitet at sige det. Og så er det jo stadigvæk sådan, at Landbrug og Fødevarer er en meget stærk erhvervsorganisation,« siger Niels Kærgård.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.