Musik er et vidunderværktøj, når forskerne skal undersøge hjernen

Uanset om du hører tysk schlager eller sydafrikansk indiepop – når tonerne rammer din øregang og boogie-woogier sig videre via dine sensoriske nerver til hjernestammen, sætter din hjerne i sving med at forudsige, hvad der vil ske i musikken, skriver Videnskab.dk.

»Idéen om, at hjernen altid prøver at være et skridt foran, har vundet stort indpas i hjerneforskningen i de seneste 20 år, og der er kommet meget evidens for, at særligt musik tænder op under hjernens forudsigelsesmekanisme,« siger Niels Chr. Hansen, som er adjunkt ved Aarhus Institute of Advanced Studies og Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Niels Chr. Hansen er aktuel med et nyt studie, hvor han sammen med forskerkollegaer netop har spillet musik for deltagerne for at undersøge hjernens evne til at forudsige den nære fremtid.

Læs også: Forskere: Det sker i hjernen, når musik bevæger dig

Bach-musik fræset til ukendelighed

Forestil dig de vidunderlige musikalske værker af den tyske komponist Johann Sebastian Bach – en af barokkens musik-mestre – og forestil dig nu Bachs store tonekunst sønderhakket og forvrænget til ukendelighed.

Det er nogenlunde sådan, Niels Chr. Hansen og hans forskerkollegaer har behandlet Bachs store kunst i det nye studie.

Forskerne har kun haft brug for nogle bestemte melodifraser, der ender eller begynder med toner, hvor du ofte kan gætte dig til, hvilken tone der følger efter, og toner, hvor du ikke kan regne ud, hvad der kommer bagefter.

Formålet er at undersøge, hvor god hjernen er til at forudsige fremtiden baseret på den information, den allerede har – såsom hvilke toner der normalt følger hinanden i musik.

»Deltagerne bedømmer melodiske fraser, der skaber usikre forventninger, som mere afsluttede og dvæler også længere ved dem. Det tyder på, at hjernen opfatter sandsynligheder i musikken og dermed altid prøver at være et skridt foran og forudsige fremtiden,« siger Niels Chr. Hansen.

Læs også: Syng din pinkode for at huske den: Sådan påvirker musik din hjerne

Musik pirrer hjernens forudsigelsesmekanismer

Det nye Bach-studie illustrerer, hvordan musik kan bruges til at undersøge teorien om den forudsigende hjerne. En udbredt teori om, at vores hjerne hele tiden skaber forklaringer og hypoteser om fremtiden ud fra de sanseindtryk, vi møder.

»Musik pirrer vores hjerne til at forudsige, hvad der vil ske i musikken. Når nogen taler til dig, kan du nok ofte gætte dig til, hvilket ord der som det næste vil komme ud af din samtalepartners mund. Men du kan ikke så godt regne ud, præcis hvornår de siger det næste ord,« siger han og fortsætter:

»Når du hører musik, kan du ofte både gætte, hvad der vil ske i musikken, men også hvornår det vil ske,« fortæller han.

Det skyldes, at musik i modsætning til eksempelvis kunstmalerier har en fast rytme. Tale har også en vis rytme, men den er svagere end i musik. Musikken faste rytme øger hjernens opmærksomhed mod musikken og skaber ekstra stærke forventninger i hjernen, viser studier.

»Musik er nok den kunstart, der lettest lader sig afkode i hjernen. Hvis du vil undersøge for hjerneeffekter af malerkunst eller andre kunstarter, er det ikke så nemt,« siger hjerneforsker Gitte Moos Knudsen, leder og professor på Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet og Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

En af de karakteristika, der gør musik til en af de nemmere stimuli at afkode i hjernen, er, at musik forløber over tid.

»Musik kan kun opleves én vej: fra begyndelsen til slutningen. Det vil sige, at vi kan relatere hjernens signaler til konkrete begivenheder i musikken,« siger Niels Chr. Hansen.

Læs også: Er en sang på hjernen en slags tvangstanke?

Ofte det bedste redskab i kassen

Nu sidder du måske og undrer dig over, hvorfor hjerneforskere ikke bare smider malerier og sprog på porten, når musik har så mange fortræffelige kvaliteter.

Men så simpelt er det naturligvis ikke.

»Hvis du for eksempel gerne vil vide, hvad tidligere erfaringer betyder for din følelsesmæssige respons på musikken, så er musik meget brugbart, men vi har mange forskellige redskaber til at forstå hjernen, og det gælder om at finde det redskab, der bedst besvarer forskningsspørgsmålet,« siger Gitte Moos Knudsen.

Musik er altså ikke et vidundermiddel, der kan løse alle hjernens gåder, men når forskere har et forskningsspørgsmål, der faktisk kan undersøges via musik, kan det ofte vise sig at være det bedste redskab i kassen.