Forskere advarer: Ekstrem varme vil koste flere menneskeliv, hvis ikke vi handler snart

Internationale forskere fremlægger i et nyt studie en række løsninger, som kan være med til at forebygge, at mennesker dør under ekstreme hedebølger.

Artiklens øverste billede
Dødeligheden er først og fremmest størst hos ældre mennesker og mennesker, der i forvejen lider af hjerte-kar-sygdomme, luftvejsproblemer, diabetes eller andre kroniske sygdomme, og hvis kroppe derfor er for svækkede til at kunne stå imod det pres, som varmen lægger på kroppens organer. Arkivfoto: Franck Prevel/AP Photo

De ekstreme hedebølger, som bliver hjulpet godt på vej af den globale opvarmning, har for alvor vist tænder hen over sommeren.

Og mere ekstrem varme vil koste flere menneskeliv, hvis der ikke søsættes globale handlingsplaner og gøres en indsats på en række punker, lyder appellen nu fra en række internationale forskere i tidsskriftet The Lancet, skriver Videnskab.dk.

I en ny serie af videnskabelige artikler peger forskerne blandt andet på, at der vil være brug for flere grønne områder i byerne, renovering af bygninger og en bedre viden om afkøling af kroppen helt generelt.

Har allerede seriøse konsekvenser

Med på forfatterlisten på begge de videnskabelige artikler finder man den danske professor Lars Nybo, der er sektionsleder på Institut for Idræt og ernæring ved Københavns Universitet.

»Ekstrem varme er et sundhedsproblem og har seriøse sundhedskonsekvenser for mennesker på globalt plan, og det er noget af det, vi rejser opmærksomhed omkring her,« lyder det fra Lars Nybo til Videnskab.dk.

Dødeligheden er først og fremmest størst hos ældre mennesker og mennesker, der i forvejen lider af hjerte-kar-sygdomme, luftvejsproblemer, diabetes eller andre kroniske sygdomme, og hvis kroppe derfor er for svækkede til at kunne stå imod det pres, som varmen lægger på kroppens organer.

Men dernæst vil folk, der arbejder udendørs i længere tid, være særligt udsatte. Og det kan især ramme fattige områder eller lande, hvor en stor del af arbejdskraften og økonomien beror på udendørs arbejde.

»Det rammer både geografisk skævt og socialt skævt. Vi ved, at de fleste af dem, der udfører manuelt arbejde, er dem, der bliver udsat mest for den ekstreme varme. Deres indtjening er netop afhængig af, at de kan lave fysisk arbejde udendørs,« fortæller Lars Nybo.

Læs også: Derfor dør ældre i varmen

Peger på flere løsninger

Første indskydelse vil måske være at installere aircondition alle steder. Men dels er det ikke en mulighed i alle fattige områder, hvor varmen allerede brager afsted. Og dels sluger det en hulens masse energi, og hvis energien kommer fra kul, gas eller olie, vil det blot bidrage til den globale opvarmning.

Forskerne ridser en række alternativer op: brug af ventilatorer i stedet for store anlæg med aircondition, hvor det er muligt; grønne områder i byerne, hvor træer kan køle og kaste skygger over folk, eller der kan plantes små oaser på toppen af bygninger; effektivisering af bygninger, så der generelt bygges af materialer, der har en afkølende effekt.

Lars Nybo giver et andet eksempel: Hvis man sidder i 30 grader, kan det være lige så effektivt at tænde en ventilator som at sænke temperaturen syv grader i et rum med aircondition.

»Det koster kun en sjettedel af elektriciteten at tænde en elektrisk ventilator,« pointerer professoren.

Forskerne fremhæver også en anden mulighed: at folk dyrker mindre fysisk aktivitet i varmen – men den løsning har andre konsekvenser.

»Det er lidt at hive i nødbremsen, når man for eksempel lader folk være inaktive. Men det kan være en nødvendig løsning på den korte bane, og det er alt fra, at vi ikke skal dyrke sport eller være aktive på vores arbejde, hvilket samtidig nedsætter produktiviteten.«

Læs også: Opråb af 120 forskere i rapport: Klimaforandringerne forringer folkesundheden væsentligt

For sent, når vi står i det

Forskerne understreger, at varmen allerede er et problem, der ikke går væk med et trylleslag. Derfor har vi brug for globale, langsigtede handlingsplaner, som adresserer de ekstreme hedebølger.

Hvis vi holder os i vores egen lille andedam, har vi i Danmark ikke lagt en såkaldt heat-action-plan, påpeger Lars Nybo.

»Hvis vi fik en varmebølge a la den, der ramte Canada, har vi ingen planer for det. Så kan man sige, at det er ret sjældent, og måske rammer det ikke Danmark i så høj grad. Men det siger alligevel noget om, hvor vigtigt det er at få lagt en varmestrategi, så det bliver mere nuanceret end bare: ”Husk nu at drikke nok” og: ”Bliv indendørs”. Ellers bliver det hurtigt lidt forsimplet.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.