Fortsæt til indhold
Viden

Forskere: Mytiske vikingefigurer forestiller ikke nordiske guder

Figurer på vikingernes smykker viser mennesker i ritualer snarere end guder, indikerer nyt studie.

Kaspar Gunde Wessberg Larsen

Inden for arkæologien har man gjort mange fund af blandt andet amuletter med motiver af bevæbnede kvinder og krigere, der kunne være guder, valkyrier eller helte.

Men nu vurderer et forskerhold, at disse billeder nok i stedet viser os Vikingetidens mennesker under religiøse ritualer, hvilket giver bedre mening religionshistorisk.

Forskerholdet står bag et nyt studie, som snart udgives i tidsskriftet Medieval Archaeology. Det skriver Videnskab.dk.

Her har forskerne ved hjælp af en særlig form for 3D-modellering genskabt en stor samling af knuste støbeforme, der er blevet fundet i et værksted fra Vikingetidens Ribe.

»Ved at rekonstruere amuletternes forme kan vi se i detaljer, hvordan de skulle se ud. Det er som at kunne se på et fund, der egentlig ikke er ”fundet”,« forklarer Sarah Croix, adjunkt på Aarhus Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel.

Læs også: Valkyrie fra vikingetiden genskabt i 3D

Forestiller motiverne udklædte vikinger?

Motiverne i støbeformene er blevet sammenlignet med motiverne på en del detektorfund samt smykker fundet i andre udgravninger.

»Vi har været igennem alt fra kataloger af udgravninger i Nordeuropa til Facebook-grupper for amatørarkæologer med metaldetektorer for at kunne sammenligne motiverne fra Ribe så bredt som muligt,« fortæller Pieterjan Deckers, der er postdoc ved Vrije Universiteit Brussel og medforfatter til den videnskabelige artikel:

»Og det viser sig, at motiverne på de individuelle fund langtfra er unikke.«

Der er især fundet mange amuletter med motiver af enkelte redskaber, som hjul og sværd, plus bevæbnede kvinder og mænd, der trækker sig selv i deres lange hår.

Amuletterne vidner også om vikingernes plads i en større, menneskelig kultur. Foto: Deckers, Pieterjan, Croix, Sarah og Sindbæk, Søren

Og selv om især de bevæbnede kvinder kunne ses som for eksempel valkyrier eller skjoldmøer, gik forskerholdet en anden vej i deres tolkning.

»Kvinderne bærer godt nok våben, men på en mærkelig måde, som når de holder sværdet bag skjoldet i stedet for foran, og de er oftest selv iklædt et halssmykke og et langt slæb,« forklarer Søren Sindbæk, professor på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund og medforfatter til den videnskabelige artikel.

Det virker altså mere sandsynligt, at det er en kvinde i rituel udklædning end en egentlig valkyrie eller kvindelig kriger, mener han.

Læs også: Rekonstruktion af vikingekvinde: Hun døde muligvis i kamp

Ville give mening, hvis motiverne afbilleder religiøse ritualer

Forskerne har blandt andet konsulteret religionshistorikere, for at vurdere om den rituelle tolkning af motiverne gav mening.

»Det skægge er jo, at når man ringer til en religionsforsker og spørger, siger de som det første, at det er ganske almindeligt at afbilde ritualer frem for guder i religiøse billeder,« forklarer Søren Sindbæk:

»Folk har jo aldrig set en gud eller ”det hellige”, så billederne bliver baseret mere på religiøse fester, end man skulle tro.«

Tolkningen giver også mening, i og med at mande- og kvindefigurerne overtræder traditionelle kønsroller: kvinden ved at bære våben og manden ved at gestikulere gennem sit hår.

Ifølge Sarah Croix indtræder deltagere i et religiøst ritual nemlig i en såkaldt liminal-fase, hvor almindelige regler og normer ophæves eller omvendes som del af ritualet. Dette ses også i traditioner fra andre kulturer verden over.

Leszek Gardela, der forsker i Vikingetiden på Nationalmuseet, har ikke selv deltaget i det nye studie, men har læst det igennem for Videnskab.dk.

»Det er en interessant metode, og fortolkningen styrer uden om den tendens til at lede efter valkyrier og krigerkvinder i Skandinavien, man ellers ser ofte i forskningen,« forklarer han.

Leszek Gardela påpeger også, at fortolkningen stemmer overens med nogle fund, han selv har forsket i.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk