Usete mængder kviksølv fundet i Stillehavet på 10 kilometers dybde

På bunden af Stillehavets dybhavsgrave op til 10 kilometer under havets overflade samles der tilsyneladende overraskende store mængder af kviksølv.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, hvor et internationalt forskerhold har kortlagt hidtil usete mængder af det giftige tungmetal på bunden af Stillehavets dybeste grave. Det skriver Videnskab.dk.

»Mængden af det kviksølv, vi har fundet i dybhavsgravene, overstiger langt de værdier, der tidligere er registreret i sedimenter fra de åbne oceaner,« siger studiets førsteforfatter, professor på Aarhus Universitet, Hamed Sanei, i en pressemeddelelse.

Kviksølvet er fundet i de to dybhavsgrave Kermadecgraven ved New Zealand og Atacamagraven ud for Chile og Peru.

Nye målinger er en landvinding

Dybhavsgrave er nogle af de sværest tilgængelige områder på Jorden og derfor nogle af de mindst udforskede habitater.

Nye videnskabelige ekspeditionerne til de to dybhavsgrave har givet forskerne de første direkte målinger af kviksølv på under seks kilometers dybde. Det betyder, at vi med det nye studie får et langt bedre billede af kviksølvsniveauerne i det dybe hav.

Læs også: Global guldfeber forgifter kloden med kviksølv

»Studiet bidrager med en væsentlig forøgelse af alle dybhavsmålinger,« siger Jesper Leth Bak, der blandt andet forsker i kviksølv på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Jesper Leth Bak har ikke noget med det nye studie at gøre, men beskriver de 60 nye analyser fra havbunden, som forskerne i det nye studie har lavet i svært tilgængelige områder, som en landvinding.

Ingen grund til bekymring

Det lyder umiddelbart ildevarslende med hidtil usete mængder kviksølvsniveauer i Stillehavets dybhavsgrave, men resultaterne får ikke Jesper Leth Bak til at falde ned af stolen af bekymring.

»For mig er resultaterne ikke overraskende,« siger Jesper Leth Bak.

Han er næstformand i en forskningsgruppe under FN, som blandt andet kortlægger den globale transport af kviksølv i luften.

Jesper Leth Bak påpeger, at målingerne af kviksølv, som forskerne finder i dybhavsgraven, ikke er særlig høje sammenlignet med mange andre steder i verden. Faktisk finder man lignende niveauer i vandløbene i Danmark og i Ghana, hvor Jesper Leth Bak selv har lavet undersøgelser.

I studiet understreges det dog, at det er uvist, hvad kviksølvet betyder for havmiljøet og organismerne på bunden af de to dybhavsgrave. Det skyldes blandt andet, at vi stadig ved relativt lidt om havmiljøet og livet i det dybe hav.

Læs også: Danskledet ekspedition til dybhavsgrav finder »overraskende« meget liv

Et globalt problem

Selv om kviksølv er naturligt, har det i årtier været set som et miljøproblem, at aktiviteter som kulafbrænding og guldminedrift har gjort at udledningen af kviksølv for stor. Kviksølvsforurening er et aktuelt problem på global skala.

Ifølge den seneste rapport fra FN’s Miljøprogram, Unep, er forurening med kviksølv et stigende problem, og koncentrationen af kviksølv i atmosfæren er i dag »omkring 450 pct. over det naturlige niveau«. Siden 1450 er koncentrationerne af kviksølv i den øvre del af havene steget med 230 pct.

Stigningerne vurderes at være resultat af menneskelig aktivitet.