Vilde analyser: Hjernens sprogcenter er mindst 1,5 mio. år gammelt

I Afrika rejste store aber sig for 5-7 mio. år siden og begyndte at gå på to ben. De udviklede sig i løbet af millioner af år til Homo erectus, som er den menneskeart, der har levet længst tid på Jorden.

Homo erectus brugte redskaber og var formodentlig de første af vores forfædre, der kunne kontrollere ild.

Og den del af forhjernen, som i dag giver os evnen til at kommunikere sprogligt, kan være udviklet i Homo erectus i løbet af et par hundredtusinder år, indtil den var dannet for 1,5 mio. år siden. Det viser nye analyser af fossile kranier fundet i og uden for Afrika, skriver Videnskab.dk.

»Det er et fuldstændig fantastisk studie lavet af de allerbedste forskere på feltet. De viser, at der skete en helt unik evolution i hjernen hos den her enkelte menneskeart,« siger Peter C. Kjærgaard, der er professor i evolutionshistorie på Københavns Universitet og direktør for Statens Naturhistoriske Museum.

Peter C. Kjærgaard har ikke selv været involveret i forskningen, men han har læst den videnskabelige artikel, som netop er publiceret i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Hjernerne er rekonstrueret i 3D

De schweiziske forskere, der står bag, har rekonstrueret hjernerne fra fem meget velbevarede Homo erectus-kranier, som i 2005 blev fundet i middelalderbyen Dmanisi i Georgien og er dateret til at være cirka 1,8 mio. år gamle.

Det har de gjort ved at CT-scanne kranierne. På den måde har de kunnet aflæse, hvilke aftryk hjernen har sat på indersiden.

Læs også: Tre mutationer, der ændrede mennesket

3D-modellerne viser, at hjernerne fra de ældste Dmanisi-kranier mindede om store abers.

Men i de nyere kranier på mellem 1,7 og 1,5 mio. år fra Sydøstasien og Afrika er der tydelige tegn på en mere kompleks hjerne med frontallapper, der minder om den moderne menneskehjernes.

Kranierne har også aftryk efter et hjerneområde kaldet Broca, som er forbundet med evnen til at formulere sig sprogligt, viser analyserne.

»Nu har vi dokumentation for, at der for 1,5 mio. år siden var gode forudsætninger i Homo erectus’ hjerne til at understøtte kognitive funktioner – blandt andet sprog,« siger Peter C. Kjærgaard.

»Der har været en tendens til at se på Homo erectus som en art, der ikke har udviklet sig særligt meget. Men det her studie viser, at artens hjerne udviklede sig markant,« tilføjer han.

Afrika ser ud til at være motoren

Rekonstruktionerne fortæller ikke blot, hvornår kimen til den moderne menneskehjerne kan være opstået.

De giver også et billede af, at udviklingen kan være sket i Afrika, og at Homo erectus udvandrede fra kontinentet ad flere omgange eller bevægede sig frem og tilbage, bemærker Mikkel Heide Schierup, som forsker i evolution og også har læst det nye studie.

Læs også: Forskere finder første barn af to forskellige menneskearter

Tidligere har der været spekulationer om, at hjernens udvikling var en forudsætning for, at Homo erectus forlod Afrika. Eller at hjernen udviklede sig efter udvandringen, fordi der opstod nye udfordringer i andre dele af verden.

»Det mest opsigtsvækkende i det nye studie er for mig at se, at der er direkte tegn på mere end en udvandring, og at de ældste eksempler på avancerede hjerner er fra kranier fundet i Afrika,« siger Mikkel Heide Schierup, som er professor på Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet.

»Det ser ud til, at kontinentet hele tiden har været motor for vores udvikling. Når man laver sådan noget her, finder man ud af, at menneskets forhistorie er mere kompleks end hidtil troet,« tilføjer han.