Solens korona er stadig et brandvarmt mysterium

Forestil dig en brændende varm gryde, som står på et koldt komfur. Hvor i alverden får gryden sin varme fra?

Et lignende mysterium har gennem årtier ført til voldsomme grublerier og diskussioner blandt forskere.

Når de undersøger vores nærmeste stjerne, viser det sig nemlig, at der er langt varmere uden om Solen – i et område kaldet koronaen – end inde på selve Solens overflade. Det skriver Videnskab.dk.

»Det er fortsat et uløst mysterium, hvorfor koronaen er så varm. Temperaturen er hundreder af gange varmere end på overfladen af selve Solen, og vi forsøger stadig at finde ud af hvorfor,« fortæller den britiske professor i sol-astrofysik, Robert Walsh fra University of Central Lancashire i England, i et interview med Videnskab.dk.

Solens korona kan også beskrives som Solens atmosfære, og temperaturen i området har et stegende hedt gennemsnit på omkring 1-2 millioner grader. Til sammenligning er selve Solens overflade nærmest ”iskold” med sine knap 6.000 grader.

Læs også: Se et soludbrud helt tæt på

Solforsker Susanne Vennerstrøm er også fascineret af det brandvarme mysterium om Solens korona.

»Det er besynderligt. I Solens centrum foregår energiproduktionen, og der er det selvfølgelig allervarmest. Herefter bliver det koldere og koldere ud gennem Solen, og til sidst er det forholdsvist køligt på overfladen. Men længere ude i koronaen stiger temperaturen pludselig igen med millioner af grader,« siger Susanne Vennerstrøm, som er seniorforsker ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.

Ifølge professor Robert Walsh er koronaens varmeproblem ikke blot en gåde, som klæber til vores egen stjerne, Solen. Det gælder også andre stjerner.

»Alle sollignende stjerner har koronaer – altså varme atmosfærer omkring sig. Men vi ved ikke engang, hvorfor koronaerne eksisterer. Hvorfor er de der, og hvad skaber den meget varme gas omkring stjernen? Det er en af de helt store gåder, vi gerne vil løse,« siger Robert Walsh.

Læs også: Kan Jorden eksistere efter Solens død?

Helt på bar bund er forskerne imidlertid ikke på nuværende tidspunkt. I de senere år er der efterhånden opnået konsensus om, at det er Solens magnetfelt, som giver anledning til de besynderligt høje temperaturer i koronaen.

»Man har fundet ud af, at det er Solens magnetfelt, som på en eller anden måde giver ophav til varmen. Men præcis hvilke mekanismer der er på spil, er man stadig usikker på,« fortæller Susanne Vennerstrøm.

Flere rumfartøjer og teleskoper har imidlertid rettet blikket mod Solen i de senere år. Det gælder blandt andet det amerikanske rumfartøj Parker Solar Probe, det europæiske rumfartøj Solar Orbiter, det nye teleskop Daniel K. Inouye Solar Telescope, som står på Hawaii, og snart også de to europæiske satellitter kaldet Proba 3.

Så mon ikke vi får fravristet Solen en hemmelighed eller to i de kommende år?