»Det klareste tegn på liv udenfor jorden, vi nogensinde har set«
Internationale forskere har fundet en gasart i Venus skyer, som kan stamme fra levende organismer. Ifølge forsker fra DTU, kan opdagelsen være banebrydende for forskning af liv udenfor jorden
Et internationalt forskerhold har opdaget gasarten fosfin i skyerne omkring planeten Venus. En opdagelse som er publiceret i tidsskriftet Nature Astronomy, og som ifølge direktøren for Nasa, Jim Bridenstine, på Twitter er »det hidtil klareste tegn på liv udenfor Jorden, vi nogensinde har set«.
På Jorden dannes stoffet fosfin kun industrielt eller biologisk af levende bakterier, der trives i iltfrie miljøer som eksempelvis sumpområder. Forskerne har gennem udelukkelsesmetoder forsøgt at afgøre, om der kan være en anden forklaring på, at stoffet nu er dukket op på i skyerne på vores naboplanet, forklarer astrofysiker ved DTU Space Michael Linden-Vørnle.
»Forskerne har gjort sig store anstrengelser for at undersøge, om der er ikke-biologiske forklaringer som lyn, sollys eller vulkansk aktivitet, der ikke har noget med liv at gøre, men de kan ikke komme med en god forklaring på, at gassen ikke skulle være dannet biologisk,« siger Michael Linden-Vørnle, og forklarer, at andre forskere nu vil kunne komme med deres bud på, hvor gassen stammer fra.
Der er ingen tvivl om, at denne opdagelse har skabt en større motivation for at kigge nærmere på Venus og ikke kun rette blikket stift mod Mars.Michael Linden-Vørnle, astrofysiker
»Der er to muligheder: enten er det en hidtil ukendt proces, som danner gassen, eller også så er det biologisk aktivitet, som det er tilfældet her på jorden. I så fald vil det være en historisk opdagelse, da det er første indikation på liv udenfor Jorden,« siger han.
Ekstreme forhold
Det internationale forskerhold har opdaget fosfinen ved hjælp af James Clerk Maxwell Teleskopet på Hawaii og ALMA-radioteleskopet i Chiles Atacama-ørken. Selvom videnskaben i årevis har søgt svar på, om der findes liv på vores naboplaneter, har det ofte været Mars, der har fået besøg fra Jorden, hvorimod Venus primært er blevet studeret på afstand.
»Venus er uhyre vanskelig at udforske, da den er pakket ind i skyer. Det kan lade sig gøre at kigge ned i atmosfæren, og ved hjælp af radar har vi kortlagt overfladen, men de få gange sonder har landet på planeten, har de kun overlevet to timer på grund af ekstremt høje temperaturer og tryk, som ødelægger dem,« siger han.
Dog har forskere længe mistænkt de højere luftlag, langt over Venus’ overflade, for at rumme liv. Det skyldes, at atmosfæren i skyerne minder mere om vores, og i højere grad opfylder betingelserne for, at noget kan overleve. Da det er netop her, at fosfinen er fundet, er det ifølge Michael Linden-Vørnle et plausibelt argument for, at det er levende organismer, som har dannet den.
»Der er ingen tvivl om, at denne opdagelse har skabt en større motivation for at kigge nærmere på Venus og ikke kun rette blikket stift mod Mars. Der har været flere indikationer på liv på Venus, men det er svært at konkludere noget på afstand, så hvis vi skal have afklaret, om der er liv, er vi nødt til at komme ned i atmosfæren og indsamle direkte prøver,« siger astrofysikeren.
Rummissioner skal afgøre, om der er liv på Venus
Nasa planlægger at sende en rumsonde ned gennem Venus’ atmosfære næste år, men skal man have et retvisende billede af, om der findes liv i skyerne, skal man ifølge astrofysikeren investere i rummissioner, hvor ubemandede fly bliver sendt ud i atmosfæren for at undersøge luftlaget.
»I kraft af, at rumsonden kun daler ned ét bestemt sted, risikerer man, at den ikke rammer det, vi leder efter. Man ville få størst effekt, hvis man lavede et luftfartøj, som kan bevæge sig rundt og dække et stort område af de øvre luftlag og lede efter tegn på liv via prøver,« siger Michael Linden-Vørnle.
Selvom det ifølge forskeren kan vare noget, før vi får afklaret, om der er liv på vores naboplaneter, formoder han, at det sker inden for en overskuelig fremtid:
»Hvis der er eller har været liv på Mars og Venus, vil der være gode muligheder for at opdage det inden for et årti. Der vil gå en årrække før, man har designet og bygget rumsonder, som kan udføre undersøgelsen, men hvis ressourcerne bliver tildelt, tror jeg det er realistisk inden for den tidshorisont.«