H.C. Ørsteds glemte ord, som vi måske bør huske
Ud over at være manden bag elektromagnetismen var H.C. Ørsted også noget af en ordmager. Nogle ord kender vi i dag, andre er gået tabt.
”Ilt”, ”brint”, ”faldskærm” og ”billedkunst”. Det er blot nogle af de omtrent 2.000 ord, som den anerkendte fysiker og kemiker H.C. Ørsted (1777-1851) opfandt til det danske sprog. Men kender du de fantastiske ord ”lyvefrihed”, ”tankelyn”, ”åndsdygtighed” eller ”hverdagserfaring”, som Ørsted også står bag?
Videnskab.dk har bedt sprogforsker og ekspert på Ørsted-ord, Frans Gregersen, om at vælge et par uddøde Ørsted-ord, som han mener fortjener at blive genoplivet fra de døde.
Læs også: Sprogforsker: Disse 5 glemte ord fra Ørsted fortjener at blive brugt i dag
Morgenfølelse > Ahaoplevelse
Du har tænkt, så det knager og grublet som en gal. Og pludselig – voila – falder brikkerne på plads, nærmest ud af det blå. Fedt! Men hvad kalder man følelsen?
En vækkelse? Aah, det er måske lige opstyltet og religiøst nok. En ahaoplevelse? Det er der lige lovligt meget børnetime over. Prøv med Ørsted-ordet … ”morgenfølelse”:
»”Morgenfølelse” svarer nogenlunde til vækkelse, men har en fin association til, at en ny dag er på vej, og undgår helt den religiøse aura,« fortæller Frans Gregersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet.
»Og så fremhæver Ørsted selv forbindelsen mellem en videnskabelig ahaoplevelse og en sådan morgenfølelse, så der kan det også bruges,« tilføjer han.
Prøv det, næste gang det hele bare falder på plads.
Eksempel på brug af ordet: ”Nøøj! Ved du hvad, Hans Christian, jeg får lige en morgenfølelse her. Hvad nu, hvis magnetnålen bevæger sig på grund af et usynligt ”felt” i kobbertråden og magnetnålen?”
Læs også: H.C. Ørsted opdagede aluminium, men tog ikke sin opdagelse alvorligt
Verden er fuld af … meningsadvokater og tvivlsgenstande?
Debatspalte op. Debatspalte ned. I tv, radio og i endeløse kommentarspor flyder det over med mange menneskers meninger.
I tv’et bliver de ophøjet til kommentatorer, på nettet kalder man dem ofte tastaturkrigere, og på deres forfatterlinje i avisspalterne står der ”klummeskribenter”.
Læs mere på Videnskab.dk: H.C. Ørsted var en af de sidste store fysikere, der kaldte sig filosof https://videnskab.dk/naturvidenskab/hc-oersted-var-en-af-de-sidste-store-fysikere-der-kaldte-sig-filosof
Men Ørsted kan, hvis man spørger Frans Gregersen, hjælpe os med en fællesbetegnelse her:
»”Meningsadvokat”,« fremhæver sprogforskeren, »er jo et sørgelig aktuelt ord.«
»Ørsted sætter det i modsætning til en ”sandhedsgransker”, og i dag taler vi vel om ”meningsmaskiner” og ”forståsigpåere” af alle slags: Kommentariatet er fuldt af ”meningsadvokater”,« konstaterer Frans Gregersen.
Men hvad skal man så kalde alle de … emner og uenigheder, de diskuterer, alle meningsadvokaterne? Det findes der minsandten også et Ørsted-ord for:
»”Tvivlsgenstand” bruges om det, man kan diskutere, og kan bruges i stedet for diskutabelt, sådan at man undgår ordets negative ladning. Det er legitimt at tvivle,« fortæller Frans Gregersen.
Eksempel på brug af ordene: ”Nåå, Hans Christian, har du set, hvordan meningsadvokaterne kævles om navnet på en is her til morgen? Er det stadig en tvivlsgenstand hos dig, hvor du står i den sag?”