Nye beviser: Sådan fik dværgplanet i Solsystemet sine mystiske pletter

Dværgplaneten Ceres ligger gemt i det golde asteroidebælte mellem Mars og Jupiter, og da de første nærbilleder af dværgplaneten begyndte at dukke op i 2015, stod det hurtigt klart, at Ceres var hjemsted for en uløst gåde: For hvorfor i alverden var dværgplaneten spækket med en række mystiske lysende pletter?

I en ny specialudgivelse af hele syv studier af Ceres udreder en forskergruppe deres svar på gåden. Det skriver Videnskab.dk.

»Det er spændende, fordi det tyder på, at der fortsat kan være en geologisk aktivitet i Ceres’ indre. Aktiviteten gør, at der kommer saltrigt vand op på overfladen af Ceres, og det ville man ellers ikke forvente,« siger Kjartan Kinch, som er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Flydende saltvand

Allerede kort tid efter at den amerikanske rumsonde Dawn ankom til Ceres, kunne forskerne fremtrylle en mulig forklaring på dværgplanetens lyse pletter: Der var tale om aflejringer af salt, skrev Videnskab.dk i 2015.

Læs også: Tag på flyvetur over dværgplaneten Ceres

Forskerne regnede med, at der måtte være en saltrig væske, som røg op til overfladen på Ceres og fordampede – og derved efterlod sig de lysende saltskorper på dværgplanetens overflade.

Men spørgsmålet var fortsat, hvor i alverden den saltrige væske kom fra.

»Vi vidste i forvejen, at der var masser af is på Ceres, men man ville ikke forvente, at der var flydende vand. Der er iskoldt i asteroidebæltet, og Ceres er ikke særlig stor. Derfor burde Ceres for længst have tabt al sin varme fra dengang, den blev dannet,« forklarer Kjartan Kinch, som ikke har været en del af de nye studier.

Kæmpekrater

De nye studier fokuserer især på et kæmpestort krater på Ceres overflade kendt som Occator-krateret. Det 92 km lange krater blev skabt ved et voldsomt meteornedslag for mere end 20 mio. år siden, og krateret er hjemsted for nogle af de mest bemærkelsesværdige lyse pletter på dværgplaneten.

De nye studier bekræfter, at nogle af de lyse saltpletter er yngre end 2 mio. år – og forskerne mener altså, at den geologiske aktivitet, som skaber saltpletterne, måske fortsat kan finde sted.

Teorien stammer fra et fund i en af de meget bemærkelsesværdige lyse pletter kaldet Cerealia Facula, som befinder sig inde i meteorkrateret.

Læs også: Kig med! Nu topper stjerneskudssværmen Perseiderne

Cerealia Facula indeholder ifølge de nye studier saltholdigt isvand, som kan have nået overfladen for ganske nylig.

Vand på andre objekter

Opdagelsen af, at der potentielt set kan være geologisk aktivitet og flydende saltvand på Ceres, kommer i kølvandet på en række andre nylige opdagelser af, at der findes underjordiske have på mindre himmellegemer såsom Jupiters måne Europa og Saturns måne Enceladus.

»Når det gælder Jupiters og Saturns måner, mener man primært, at de kan have flydende vand under isen, fordi de bliver påvirket af deres planet. Når de bevæger sig i deres bane omkring planeten, skaber det tidevandseffekter, som deformerer og afsætter varme på månerne, sådan at oceanerne kan holde sig flydende, selv om det er meget koldt,« forklarer Kjartan Kinch.

Liv og vand

»På Ceres er der ingen tidevand – i hvert fald ikke særlig meget – så derfor er man nødt til at bringe en anden forklaring i spil på Ceres,« tilføjer han.

Han påpeger, at en af årsagerne til, at man er mere interesseret i flydende vand end is, er, at flydende vand generelt bliver betragtet som en af betingelserne for liv.

»Jeg tror ikke, at Ceres er en særlig god kandidat til et sted, hvor man bør lede efter liv. Men det er klart, at hvis flydende vand er et minimumskrav for, at der kan tænkes at være liv et sted i rummet, så gælder det, at jo flere steder man finder flydende vand, jo flere steder kan man potentielt set finde mikroskopisk liv,« slutter han.