Dansk forsker laver tekstil af græs: Er det fremtiden?

Græstekstiler lander ikke i din garderobe i morgen, da vi ikke har en tradition for at producere tekstiler i Danmark. Men biomassen kan allerede leveres, forklarer forsker.

Artiklens øverste billede
Måske vil dine trøjer i fremtiden være lavet af fibre fra græs. Arkivfoto: Thomas Lund Hansen

Kan græs blive til tekstiler? Muligvis.

Molekylærbiolog Birgit Bonefeld forsker i bæredygtige tekstiler og er en af de få i Danmark, der forsker i at bruge biprodukter fra landbruget til at lave tøj, hvilket kaldes biotekstiler.

Det skriver Videnskab.dk.

Ét af de store problemer i dag er ifølge forskeren, at en del af vores tekniske viden om tekstiler er gået tabt i forbindelse med den omfattende outsourcing af tekstilproduktion til lavindkomstlande. 

Derudover har vi ikke samme muligheder for at indgå i en dialog med producenterne, hvis de er placeret på den anden side af Jorden, uddyber hun. 

Og det er nogle af de problemstillinger, der har fået Birgit Bonefeld til at forske i en metode at producere tekstiler på, hvor der hverken skal fældes træer eller gøres krav på store landarealer for at få materialerne til at lave tekstiler af.

Materialet, der er biprodukter fra landbruget, kommer nemlig fra bioraffineringsanlægget på Aarhus Universitet i Foulum, så tekstilerne ikke skal på en jordomrejse, før det lander i garderobeskabet.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

»Mine kollegaer på ingeniørvidenskab arbejder på at udvinde græsprotein, som kan erstatte soja til husdyr, og kernen i min forskning er så at bruge biprodukterne fra den produktion,« siger Birgit Bonefeld, der er postdoc og forsker i bioraffinering ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.

»Det betyder, lidt forsimplet, at når jeg får biprodukterne til at lave tekstiler af, så kommer det fra arealer, der i forvejen er allokeret til at lave græsprotein, så der skal ikke bruges ekstra landjord til produktionen.« 

Læs også: Hvilken slags mundbind virker bedst? Forskere filmede host og nys

Udfordringer med produktionen

Men i næste produktionsled, når græs skal forvandles til tekstil, er udfordringen større, forklarer Birgit Bonefeld.

»Jeg skulle til Sverige for at producere fibre, fordi vi i Danmark ikke har hverken et spinneanlæg eller laboratorieudstyret til det.« 

En anden udfordring er, at græshøst er sæsonbetonet. Det kan give nogle logistiske knuder med at sikre, at producenter kan få leveret tekstilfibre. 

Men da vi ikke har en tradition for at arbejde med tekstiler, kan det have lidt længere udsigter, inden vi kommer til at fiske tøj lavet af græs ud af garderoben. Det kræver nemlig fabrikker til at kunne behandle græsset samt investeringerne, siger Birgit Bonefeld.

Læs også: Hvilken slags mundbind virker bedst? Forskere filmede host og nys

Løser ikke problemet med det store tøjforbrug

Under alle omstændigheder kommer metoden, hvor man laver tekstiler af restprodukter fra landbrug eller skovbrug, ikke til at løse alle de miljøproblemer, der er med modeindustrien, påpeger Birgit Bonefeld.

Og at fænomenet fast fashion er en af de helt store, sorte knaster i tøjindustrien, er uomgængeligt, forklarer også modeforsker Else Skjold, da Videnskab.dk fanger hende på en telefon. 

Et fænomen, som beror på billig masseproduktion af tøj, der konstant sprøjtes ud på tøjstativerne til priser sammenlignelige med en menu på McDonald’s. 

»Der er slet ingen tvivl om, at tøjbranchen skal producere markant mindre tøj. Det kan ikke diskuteres. Men snakken ender tit i tekstiler og teknologi, og så glemmer man at snakke om den enkelte forbruger, og hvordan vi lærer at sætte pris på vores garderobe igen,« siger Else Skjold, der ph.d. og lektor ved design og bæredygtighed på Kunstakademiets Designskole og er bogaktuel med ”klæd dig bedre”.

Modeforskeren forklarer i sin nye bog, hvordan modebranchen og hastigheden, hvormed der produceres tøj, har aflært os at værdsætte tøj, der netop er tilpasset vores mål og skræddersyet til kroppen.

Vi bruger simpelthen tøjet i alt for kort tid, og vi værdsætter ikke det gode, gedigne håndværk, der tidligere var et dogme i tøjproduktionen.


Læs også: Magtfuld elite i Libanon har smadret landet længe inden eksplosionen

Men kan nye teknologier som den, Birgit Bonefeldt arbejder på, gøre gennemsnitsdanskerens årlige tøjforbrug på omtrent 11 kilo bæredygtigt ved at anvende biprodukter fra landbruget til at lave tekstiler med?

»Nej,« lyder det ærlige svar fra Birgit Bonefeld.

»Løsningen er ikke at producere den samme mængde tekstil på en bedre måde. Problemet er, der bliver produceret for meget, og at der bliver brugt for meget fossilt kulstof, og tøjet lander på lossepladsen. Og problemet med, at tøj fremstilles, så det er svært at genanvende, fikser jeg heller ikke,« påpeger forskeren og fortsætter:

»Jeg går ind og arbejder på løsninger på en lillebitte del af det. Det er, at det tekstil, som skal fremstilles, bliver fremstillet ordentligt. Græstekstil er ikke den endelige, forkromede løsning, for der skal produceres mindre og bedre, så det her er kun en del af det.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.