Lysende rum-fænomen med stråling og chokbølger overrasker forskere

Du har sikkert hørt om supernovaer. Døende stjerner, som afslutter deres liv i en dramatisk eksplosion. Men har du også hørt om novaer?

De dukker op som lysende prikker på nattehimlen over os med jævne mellemrum. Et fascinerende lys-fænomen, som har været studeret i århundreder, og som faktisk har fået sit navn af den berømte, danske astronom Tycho Brahe.

Men selvom vi har kendt og kigget på novaerne igennem århundreder, bærer de fortsat på hemmeligheder, skriver Videnskab.dk.

»Vores viden om, hvordan novaernes lys bliver skabt, blev grundlagt i 70’erne. Men i de senere år har vi pludselig opdaget, at novaer ikke kun udsender synligt lys, men også kraftig stråling. Det kan ikke forklares med den gamle teori,« fortæller Luca Izzo, astrofysiker og postdoc ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

En række heldige sammentræf og studier af en nova har betydet, at han sammen med internationale forskere nu kan præsentere en ny model for, hvordan novaers blændede lys og stråling bliver skabt.

”Nye” stjerner er gamle

Navnet ‘nova’ er latin og betyder ‘ny’, fordi en nova godt kan ligne en ny stjerne, som pludselig dukker op på himlen i en kort periode.

Læs også: Hvorfor lyser stjernerne?

I virkeligheden stammer lyset faktisk fra en gammel stjerne - en såkaldt hvid dværg, som er en meget tung og kompakt stjerne i slutningen af sin livsfase.

Den hvide dværg er i kredsløb med en anden stjerne, og den ‘suger’ gas og andet materiale til sig fra sin følgesvend.

»Den hvide dværg modtager en masse materiale fra sin følge-stjerne. Det ophober sig på den hvide dværgs overflade, og til sidst kan der opstå termonukleare reaktioner (kernereaktioner, red.). Det er eksplosioner, som minder om de processer, som foregår på Solen,« forklarer Maximilian Stritzinger, som er lektor og astrofysiker på Aarhus Universitet og ikke har været en del af det nye studie, til Videnskab.dk.

Siden 1970’erne har det netop været forklaringen på, hvor novaerne fik deres berømte lys fra: Det var termonuklare eksplosioner på overfladen af hvide dværge.

Men sidenhen har rumsonden Fermi fundet flere tilfælde af novaer, som ikke blot udsendte synligt lys. De udsendte også den voldsomme gammastråling, som ikke kan ses med det blotte øje.

Og da nova-teorien fra 1970’erne ikke kan forklare udsendelsen af gammastråling, har forskerne været nødt til at udvikle en ny teori.

En chokbølge

Grundelementerne i den nye teori er de samme som den gamle: Der foregår fortsat en termonuklear eksplosion på overfladen af en hvid dværg, og ved eksplosionen bliver materiale fra overfladen af den hvide dværg skudt afsted ud i rummet.

»Men vi mener, at der foregår mindst to og måske flere udsendelser af materiale fra den hvide dværg. Den første udsendelse af materiale er langsommere end den næste. Det betyder, at den på et tidspunkt vil blive indhentet,« forklarer Luca Izzo.

De to forskellige udsendelser af materiale fra den hvide dværg støder altså ind i hinanden. Og ifølge den nye teori er sammenstødet så voldsomt, at der opstår en chokbølge, og dermed bliver der både udsendt synligt lys og gammastråling.

»Det er lidt det samme, som når et jagerfly bryder igennem lydmuren og skaber et chok, som udløser et højt supersonisk brag. I en nova-eksplosion skaber chokket blot lys og gammastråler i stedet for lyd,« forklarer Luca Izzo.

Læs også: Den store illusion: Derfor kan vi ikke se stjerner, der er tæt på os

Den nye teori har dog fortsat har flere løse ender, indrømmer han. Eksempelvis har Luca Izzo og kollegerne endnu ikke en forklaring på, hvorfor den hvide dværg skulle udsende sit materiale ad flere omgange.

»Den oprindelige teori siger, at der bare sker en enkelt udsendelse af materiale, men her siger de, at der sker to eller flere. Men vi mangler stadig en fysisk forklaring på hvorfor. Hvad er årsagen til alle disse udsendelser?« siger Maximilian Stritzinger og tilføjer:

»Det betyder ikke, at den nye teori er forkert eller dårlig. Det er en rigtig fin og sandsynlig teori, som bygger på nogle super cool data, men der skal mere forskning til, før vi ved, om teorien holder vand.«