Skævt: Hvorfor er veluddannede danskere sundere?

Alle er ikke lige i det danske sundhedssystem, fortæller forskere.

Artiklens øverste billede
Man bliver ikke sund af at læse bøger eller tjene mange penge i sig selv. Så hvordan spiller uddannelse egentlig ind på sundhed? Arkivfoto: Finn Frandsen

Der er stor variation i, hvor gamle vi danskere bliver, og hvor sundt vi lever, alt efter hvor vi bor.

Borgere i Lolland Kommune lever for eksempel i gennemsnit 6 år kortere, end man gør i Hørsholm Kommune nord for København.

Men hvorfor findes de her forskelle? Det spørgsmål har forskerne stadig ikke endegyldige svar på, skriver Videnskab.dk.

Ifølge Jørgen T. Lauridsen, der er professor i sundhedsøkonomi på SDU, hænger indkomst og især uddannelse meget tydeligt sammen med vores sundhed.

»Hvis du tager en videregående uddannelse, så bliver du også bedre i stand til at erhverve dig viden fra fjernsyn og medier og finde ud af, hvordan du lever sundt. Med uddannelsen følger også muligheden for et godt job med en god løn,« siger Jørgen T. Lauridsen.

Jørgen T. Lauridsen påpeger desuden, at uddannelse går i arv.

»Det kommer typisk ikke ud af den blå luft. Hvis forældrene er veluddannede, så bliver børnene det også. Og det er en stærk tendens, for selv hvis forældrene ikke er veluddannede, men bedsteforældrene er, så vil børnene typisk stadig tage en længere uddannelse, end de ellers ville have gjort,« siger han.

Forskere vil undersøge danskernes indkøbsvaner

Christian Torp-Pedersen, der er professor i sundhedsvidenskab på Aalborg Universitetshospital, er enig i, at uddannelse er en vigtig faktor, men påpeger, at man ikke ved præcis, hvorfor uddannelse og indkomst hænger så stærkt sammen med sundhed.

Læs også: Københavnerne drikker, og nordjyderne spiser usundt: Her er danskerne sundest

»Det er rigtigt, at uddannelse hænger sammen med, hvor gode vi er til at skaffe os viden. Men vi vil gerne vide helt præcist, hvad det er, der gør denne del af befolkningen sundere. Og det kan vi ikke se udfra de nuværende spørgeskemaer,« siger han.

Derfor er han gået i gang med det nystartede projekt SMIL, hvor han med samtykke har fået adgang til mere end 10.000 danskeres indkøbssedler gennem tjenesten Storebox.

Den information vil han nu sammenholde med deltagernes sygdomshistorie for at blive klogere på sammenhængene.

»Vi ved jo godt, at man ikke bliver specielt sund af at læse bøger eller tjene mange penge i sig selv. Derfor vil vi gerne undersøge, hvordan indkøbsvanerne hænger sammen med sundheden hos danskerne,« siger Christian Torp-Pedersen.

Forskere: Der er ikke lige adgang til sundhed i hele Danmark

Genetik, uddannelse og indkomst spiller samlet set en rigtig stor rolle, når det kommer til vores sundhed.

Læs også: Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?

Kigger man geografisk på danskernes sundhed, så er danskerne sundest i Region Hovedstaden og i byerne.

Men ifølge Jørgen T. Lauridsen tydeliggør dette også en helt anden problematik:

»I hovedstaden og i de større byer er der et større udbud af aktiviteter og tilbud, som har med sundhed at gøre. Der er heller ikke lige så langt til lægen, og der er sundhedshuse, der kan give behandlingstilbud, som man andre steder ville få hospitalet til,« siger han.

Han fortæller, at sundhedssystemet i høj grad halter mere i tyndt befolkede områder.

»Det er et problem mange steder rundt om i landet, og det er meget skidt. På papiret har vi fri og lige adgang til sundhedsydelser i Danmark, men i de mindre byer opstår der manglende behandling, og lægen er ofte gammel og på vej til at stoppe sin praksis,« siger Jørgen T. Lauridsen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.