Ny kortlægning: Danmark ligger ovenpå et skatkammer af vedvarende energi

Ny kortlægning afslører et stort uudnyttet potentiale for at bruge geotermisk energi – en uendelig varmekilde med et lavt CO2-udslip. Men det er vanskeligt at bore efter det varme vand.

Artiklens øverste billede
I Thisted har geotermi-anlægget leveret varme fra jordens indre til borgerne siden 1984. Måske er der potentiale til, at langt flere danskere kan nyde godt af den vedvarende energikilde. Foto: Frederik Wolff Teglhus, Underground Channel, Statens Naturhistoriske Museum

Under den danske muld gemmer der sig enorme reservoirer af varmt grundvand, klar til at blive pumpet op af jorden og forsyne danske husstande med fjernvarme fra en vedvarende energikilde med et lavt CO2-udslip.

Faktisk er den danske undergrund så fuld af varmt vand, at mængden i princippet kan dække op til halvdelen af Danmarks samlede årlige varmebehov.

Det viser en omfattende ny kortlægning af den danske undergrund lavet af forskere fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, skriver Videnskab.dk.

Kortlægningen giver det første detaljerede overblik over hele Danmarks undergrund, og projektet vækker håb om, at geotermi går en lys fremtid i møde i Danmark:

»Jeg kan sagtens forestille mig, at nogle af de store byområder kan få glæde af geotermi. Fordelen ved geotermi er, at der produceres varmt vand, uanset om det blæser eller solen skinner, så det er en rigtig vedvarende energikilde,« siger geolog, lektor ph.d. Lars Ole Boldreel fra Københavns Universitet, der er en del af projektet.

Læs også: Forskere: Kun lille risiko for corona-smitte på en fodboldbane

Den nye kortlægning, som forskere fra GEUS, KU og AU står bag, peger på, at den danske undergrund rummer et større potentiale for udvinding af geotermisk varme, end forskerne hidtil har været opmærksomme på.;

Geotermi er en energiform, der udnytter varmen, som strømmer fra Jordens kerne ud til de ydre lag, og geotermisk varme udvindes ved at bore ned i sandstensarter, der indeholder store mængder af opvarmet vand, som kan pumpes op.

Kortlægningen af Danmarks undergrund og den samtidige vurdering af at 50 procent af Danmark kan opvarmes af geotermi, er baseret på mange års forskning og er utrolig gennemarbejdet, lyder det fra Søren Erbs Poulsen, geolog ved VIA University College, der selv var involveret i projekterne for år tilbage.

Læs også: Professor: Sådan kan danskere – og Danmark – sætte gang i den grønne omstilling

Han er heller ikke i tvivl om, at vi skal satse på mere geotermisk energi i Danmark for at nedbringe vores CO2-udslip.

»Hvis vi virkelig tager den grønne omstilling seriøst, skal vi væk fra den måde, vi laver energi på i dag, hvor vi laver varmt vand ved afbrænding af biomasse. Der er kun et ganske lille klimaaftryk forbundet med geotermi.« siger Søren Erbs Poulsen, docent og ph.d. ved Forskningscenter for byggeri, energi, vand og klima på VIA.

Selvom der er store fordele ved at hente en større andel af vores fjernvarme i jorden, er der også udfordringer forbundet med omstillingen til geotermi. Det er Søren Erbs Poulsen og Lars Ole Boldreel helt enige om.

Læs også: Hvad sker der, efter skovbrandene i Australien er slukket?

Det er besværligt at bore dybt, og derfor er det meget tidskrævende at etablere et geotermianlæg.

Derfor er det næppe realistisk at opvarme halvdelen af Danmark med geotermisk varme fra jorden, selvom der er tilstrækkeligt med varmt vand dernede, mener Søren Erbs Poulsen.

»Man skal nok betragte det som en øvre grænse, for det er ikke ukompliceret at bore ned til de dybder, der er påkrævede. Det betyder, at man skal have kapital for at komme i gang med boringsprocessen, og at man skal finde nogen, der tør løbe den risiko,« siger Søren Erbs Poulsen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.