Forskere har efter flere års undren løst gåde om Antarktis' is

Isen på Antarktis indeholder vandmængder, der kan hæve vandstanden i verdenshavene markant, hvis den smeltede.

Men på det store kontinent har ismasserne vist sig at smelte langsommere, end de egentlig burde med tanke på det vand, der strømmer omkring kontinentalsoklen. Hvorfor afsmeltningen ikke sker hurtigere, har længe undret forskerne.

Men nu har et forskerhold fra bl.a. universitetet i Gøteborg og universitetet Northumbria i Newcastle løst gåden, skriver de i et studie, der i denne uge blev publiceret i tidsskriftet Nature.

»Vi har fundet en afgørende feedback-proces. Isbarrieren agerer som dens egen bedste beskyttelse mod det varme vand,« siger forskeren Anna Wåhlin fra Gøteborgs Universitet i en pressemeddelelse.

Forskerne har undersøgt Getz-isbræmmen i det vestlige Antarktis, hvor en gletsjer ender i en massiv isbræmme, der stikker 400 meter ned i vandet. Ved at placere måleudstyr på isbræmmen fandt forskerne ud af, at det varmere vand følger iskanten i stedet for at bevæge sig ned under isen.

Det er med andre ord gletsjerkanten selv, der beskytter isen mod det varme vand. Kun 30 pct. af havstrømmene bevægede sig ind under isen, hvor afsmeltningen er størst. Og dermed kunne forskerne genskabe den faktiske afsmeltning, som finder sted.

»Vi fandt ud af, at det meste af det varme vand strømmede den anden vej, da det mødte isvæggen. Først da vi genskabte langt stærkere havstrømme, kunne vandet passere under isen,« siger professor Adrian Jenkins fra Nortumbria i en pressemeddelelse.

Forskerne havde på forhånd luret, at det kunne forholde sig sådan, men har altså ikke fundet ud af at genskabe afsmeltningen videnskabeligt før nu.

Problemet med, at isen beskytter sig selv på den måde, er, at jo tyndere isen bliver, desto større mængder vand kan bevæge sig ind under isbræmmen.

»Det sætter en streg under, hvor vigtige disse flydende isbræmmer er. De er utrolig vigtige, når det kommer til at regulere afsmeltningen fra Antarktis, og vi bliver nødt til at vide, hvordan det kan ændre sig i fremtiden,« siger Adrian Jenkins.

Isen på Antarktis forandrer sig hele tiden. Der sker afsmeltning, og der sker tilvækst, efterhånden som ny nedbør lægger sig. I de senere år har afsmeltningen dog været større end tilvæksten.

Tidligere i år blev der for første gang målt over 20 graders varme på Antarktis. Det skete, da brasilianske forskere på øen Seymor Island målte 20,75 grader.

»Fra starten af 1990'erne er istabet blevet tredoblet på Antarktis. Det vil sige, at Antarktis nu bidrager med 220 gigaton is til verdenshavene hvert år. Og hvis vi kigger fremad, og temperaturen fortsætter med at stige, så vil vi forventeligt se stigende istab over tid og dermed også et stigende isbidrag fra Antarktis til det globale havniveau,« har professor i glaciologi og klimaforandringer Sebatian Mernild tidligere forklaret til Ritzau.

Herunder ses et billede, som Nasa i 2016 delte af Getz' isvæg.