Fortsæt til indhold
Viden

Lolland og Sønderjylland gemmer måske på ukendte vikingeborge

Kunstig intelligens finder to nye mulige skjulte vikingeborge

Asbjørn Mølgaard Sørensen

Måske gemmer Danmark på flere af vikingetidens ringborge, end vi kender til?

Siden fundet af Borgring nær Køge i 2014 har de danske arkæologer funderet over, om Harald Blåtand mon byggede mere end de nu fem kendte ringborge: Trelleborg, Fyrkat, Aggersborg, Nonnebakken og altså Borgring.

Hidtil har det dog været et omfattende arbejde at finde ud af, hvor man skal starte med at lede. Men nu kan der være godt nyt på vej, skriver Videnskab.dk.

I et nyt studie fremlægger tre danske forskere nemlig en ny tilgang, der via kunstig intelligens kan komme med bud på, hvor der i landskabet er størst chance for at finde en ringborg. Og den har allerede fundet to kandidater i henholdsvis Sønderjylland og på Lolland.

»Vi har lavet et program, der ved hjælp af vores beskrivelser af hvordan en ringborg typisk ser ud, kan lede efter dem i hele Danmark og udpege og prioritere steder, som vi måske bør undersøge nærmere,« siger Søren Munch Kristiansen, der er lektor i geoscience ved Aarhus Universitet.

Studiet om metoden er netop udgivet i tidsskriftet Remote Sensing.

Leder efter "pizzaslices" i Danmark

Det nye program er trænet i at finde cirkler i det danske landskab ud fra en avanceret matematisk model baseret på Danmarks Højdemodel.

Læs også: Arkæologer: Flere vikingeborge vil dukke op

»I princippet bad vi programmet om at lede efter "pizzaslices". En rund cirkel delt i fire dele, hvor der er en lav vold ude ved kanten, ligesom på en pizzaskorpe, er nemlig en ret god beskrivelse af formen på resterne af en ringborg her 1000 år efter, den blev forladt,« fortæller Søren Munch Kristiansen.

Med de instrukser fandt programmet dog også en masse rundkørsler, idrætsanlæg, industrigrunde og gylletanke. Og selv efter forskerne fik sorteret dem fra, stod de med et beskedent tal på 2.800 resultater.

De blå prikker ved Trælbanke og Borgø viser de to steder, hvor, forskerne mener, der muligvis kan gemme sig skjulte ringborge. Øverst til højre ses en rekonstruktion af Fyrkat-ringborgen, og de to nederste tegninger i højre hjørne er plantegningerne til Aggersborg og Fyrkat. Illustration: Stott et al.

»Så mange ringborge er der selvfølgelig ikke. Så vi tilføjede flere krav. Det er for eksempel forventeligt, at en ringborg ligger på en bakke, at der er en vis hældning på dens brede volde - og så er en borgring typisk helt perfekt rund,« forklarer Søren Munch Kristiansen.

Hvorfor lige Lolland og Sønderjylland?

Efter en mere finmasket filtrering, finder computeren frem til de angiveligt to mest sandsynlige bud på områder, der kan gemme på ringborge i Danmark.

De to steder ligger henholdsvis på Borgø på Lolland lige syd for Maribo og Trælbanke nord for Højer i Tønder Kommune tæt på den tyske grænse. Og fælles for begge steder er, at de allerede er kendte voldsteder fra enten før eller efter vikingetiden.

Læs også: Forsker: Vikingerne var ikke "racerene" skandinaver

Ved Trælbanke har man nemlig gået ud fra, at der var tale om en jernaldervold, da der er gjort fund af flere huse og genstande fra jernalderen i området. Og på Borgø har der ligget en borg i middelalderen, som hedder Refshaleborg.

»Når man ser på udformningen på højdemodellen, stemmer de godt overens med de kendte ringborge, og derfor er det måske værd at kigge på stederne igen med åbne øjne og undersøge dem nærmere,« siger Søren Michael Sindbæk, der har været med til at oplære computeren i, hvordan en ringborg ser ud.

De to nye bud på ringborge har tilsyneladende meget til fælles med Borgring i Køge, som kan ses på det øverste billede her. Derunder er det Trælbanke og nederst Borgø. Foto: Stott et al.

Han er arkæolog og professor MSO ved Aarhus Universitet, og han medvirkede i udgravningen af Borgring, hvor han også tidligere har arbejdet sammen med Søren Munch Kristiansen.

Lige netop ved Borgø, som computeren udpeger, har man faktisk fundet tømmer, som kunne dateres til den periode i vikingetiden, hvor Harald Blåtand har fået ringborgene bygget, fortæller han.

»Der er i hvert fald sket noget i vikingetiden her, men man har tilsyneladende ikke tillagt det så stor betydning (da man gjorde de første fund, red). Derfor er det måske værd at grave lidt for at se, om der kunne gemme sig spor af en ringborg under middelalderborgen,« funderer Søren Michael Sindbæk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk