Dansk astronaut om rumeventyr: Opstigning var noget anderledes end forventet

Andreas Mogensen havde forventet at kunne mærke end del mere kraft, da han blev sendt ud i rummet, fortalte han efter premieren på Apollo-11, der handler om månelandingen i 1969.

Artiklens øverste billede
Andreas Mogensen har skrevet historie ved at blive den første dansker i rummet. Foto: Yuri Kochetkov/AP

Det er i år 50 år siden, at den amerikanske astronaut Neil Armstrong var det første menneske til at gå på månen.

I den anledning gæstede den danske astronaut Andreas Mogensen biografen Cinemaxx i København den 27. juni for at se filmen Apollo-11, som netop handler om månelandingen i 1969.

Og Andreas Mogensen svarede efterfølgende på tilskuernes spørgsmål om sine oplevelser i rummet og rumfart dengang og nu.

Han løftede blandt andet sløret for, at hans egen opstigning var noget anderledes, end hvad han havde forventet, skriver Videnskab.dk

»Jeg har set Hollywood-film om rumrejser, talt med astronauter, der har set opsendelser, og selv overværet dem, og man får netop den her fornemmelse af kraft. Ikke alene ser man det, man mærker det også igennem vibrationerne. Derfor har man en forestilling om, at en opsendelse er utrolig voldsom,« siger Andreas Mogensen.

Men sådan føltes det ikke, da han den 2. september 2015 blev sendt afsted på sin første mission til Den Internationale Rumstation ISS.

»Da jeg sad i toppen af raketten og nedtællingen ramte nul, fik jeg at vide over radioen, at nu var vi på vej. Men jeg spurgte mig selv, om der var en fejl, for jeg blev virkelig overrasket over, hvor lidt kraft jeg kunne mærke,« siger Andreas Mogensen.

Der gik omkring et halvt minut før den kraftige acceleration af det russiske Soyuz-fartøj satte ind.

Lige i starten hævede raketten sig helt langsomt fra jorden, fortæller han.

Og den danske astronaut satte ligeledes ord på, hvor meget månelandningen i 1969 har betydet.

»Det, de lavede dengang, var banebrydende. Det var virkelig, virkelig at skubbe til grænserne. Før Yuri Gagarin var i rummet i 1961, vidste man ikke, om mennesket overhovedet kunne overleve. Lægerne stillede spørgsmålstegn ved, om hjertet kunne pumpe blod rundt i kroppen i vægtløs tilstand. Der var også forskere, der gik og troede, at der kunne være et par meter dybt støvlag på Månen, som fungerede som kviksand og kunne sluge månelandingsfartøjet. Så de risikerede virkelig deres liv dengang,« siger Andreas Mogensen.

Der er stadig en risiko forbundet med rumfart i dag, men det er blevet langt mere sikkert, fortæller den danske astronaut.

Da amerikanerne i 1969 satte fod på Månen, tog de måneprøver i form af sand og sten med hjem. Sidenhen har de prøver rokket fundamentalt ved vores viden om Månen, siger Andreas Mogensen.

»Jeg har en sjov, gammel bog derhjemme, som opsamler viden fra en konference i slutningen af 50’erne, start 60’erne på Caltech Institute of Technology i Californien. Her mødtes verdens førende forskere og ingeniører for at samle al den viden, man havde om Månen,« fortæller han.

Den danske astronaut kunne ligeledes fortælle, at en del ting har ændret sig siden 1969, og der bliver eksempelvis ikke røget cigarer i kontrolrummet som i filmen Apollo-11.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.