Fortsæt til indhold
Viden

En psykiatrisk diagnose kommer sjældent alene

Nyt studie viser, at hvis man har fået en psykiatrisk diagnose, er risikoen for at få andre diagnoser markant forøget.

Marie Barse

Et stort registerstudie af hele Danmarks befolkning viser forbløffende stor sammenhæng mellem psykiske sygdomme.

Har man fået en psykiatrisk diagnose, for eksempel angst, er risikoen for at få andre psykiatriske diagnoser, for eksempel depression eller skizofreni markant forhøjet. Det skriver Videnskab.dk.

Det gælder for alle diagnoser, at de sjældent kommer alene, og det gælder ikke blot lige efter, man fik sin første diagnose.

Selv 15 år efter, man første gang blev diagnosticeret med en psykisk sygdom, er risikoen stadig øget.

»Jeg tror det afspejler, at de psykiatriske sygdomme ikke kommer i afgrænsede kasser. Vores diagnostiske forståelse af de her sygdomme er relativt primitiv, og muligvis er der nogle fælles bagvedliggende årsager, som vi bare ikke har opdaget endnu,« siger overlæge og professor på Københavns Universitets Institut for Klinisk Medicin, Poul Videbech.

Læs også: Grønlænderne blev holdt nede med sære diagnoser

Han har ikke selv været med til at lave det nye studie, som netop er udkommet i det Videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry, men han har læst det for Videnskab.dk og er imponeret over det gigantiske datamateriale.

»Jeg har nok altid været følsom«

Tallene i studiet viser blandt andet, at ud af de i alt knapt 6 millioner mennesker, som indgår i studiet, fik 227.518 en depressionsdiagnose mellem år 1969 (hvor det psykiatriske centralregister blev oprettet) og 2016.

Freja Heitmann Christensen på 31 år er en af de 227,518. Hun fik diagnosen depression, da hun var 18 år.

»Jeg har nok altid været følsom. Helt fra da jeg startede i skole, har jeg altid følt, at jeg mærkede ting meget stærkt og sansede meget. Når jeg skulle noget, som jeg ikke var vant til, føltes det meget voldsomt. Når jeg ikke kunne rumme det mere, fik jeg det fysisk dårligt og kastede op. Det blev ligesom hverdagen derhjemme, at hvis vi skulle noget nyt, så var det sådan jeg reagerede,« fortæller hun.

Da hun blev teenager, blev det værre.

»De her følelser begyndte at dominere mit liv. Det fik en mere dyster karakter. Det var svært at bremse. Jeg fik svært ved at danne relationer, svært ved at passe min skole og være sammen med andre,« siger hun.

Derfor opsøgte hun en psykiater, da hun var 18 år. Efter hvad hun husker, som en 10 minutters samtale med ham, gik hun derfra med en recept på antidepressiv medicin.

»Men jeg synes ikke det hjalp. I løbet af de næste fem år fik jeg det bare dårligere og dårligere. Jeg blev indlagt flere gange på psykiatrisk skadestue,« fortæller hun.

Atlas over psykiske sygdomme

Freja endte nemlig med at få en helt anden diagnose end depression.

Det er postdoc Oleguer Plana-Ripoll fra Center for Registerforskning på Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for studiet, som han har lavet sammen med den anerkendte forsker inden for psykiatri, John McGrath, som er Niels Bohr professor på Aarhus Universitet.

Læs også: Selvlysende katte til kamp mod dødbringende sygdom

»Med det her studie har vi forsøgt at lave en slags atlas over de psykiske sygdomme. Vi ville godt se, hvordan de forskellige diagnoser er linket til hinanden. Og det viser sig, at der er meget stor sammenhæng i meget lang tid. Særligt i starten, men også i resten af observationsperioden på 15 år, efter man får sin første psykiatriske diagnose, er risikoen for andre diagnoser forøget,« siger han til Videnskab.dk.

Særligt stor risiko det første halve år

I studiet indgår registerdata fra alle danskfødte danskere fra år 1969-2016. Data viser, hvem der har fået forskellige psykiatriske diagnoser, hvornår de fik dem, og hvor gamle de var.

Forskerne har grupperet de psykiatriske lidelser i 10 kategorier.

Herefter har de undersøgt overlappet mellem de forskellige diagnoser. Ud fra det kan de se, at særligt i løbet af det første halve år, efter folk har fået deres første diagnose, er der stor risiko for at få en anden diagnose.

»Det kan måske skyldes, at man har stillet en forkert diagnose til at starte med. Men fejldiagnosticering kan ikke forklare, at risikoen bliver ved med at være forøget i 15 år,« siger Oleguer Plana-Ripoll.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk