Forskere: Havets skove kan hjælpe mod global opvarmning

Det er ikke kun på land, at vi har store frodige skove.

Under havet er de også at finde, men noget anderledes end det vi kender til.

For havets skove består af tangskove og havgræs, der vokser på stenede kyststrækninger, og så er de med til at bekæmpe klimaforandringer på to forskellige måder. Det skriver en række forskere fra blandt andet Aarhus Universitet i en artikel på Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.

Skovene er udbredte i lavvandede områder over hele Jorden. Her er de hjemsted for mange dyr – blandt andet torsk. Og her indfanger de CO2 fra atmosfæren, men de hjælper os også med at vænne os til nogle af de konsekvenser, der er skabt af klimaforandringer for eksempel stigning i vandstand og kystoversvømmelser.

Læs også: Klimaforandringer: Hvor stor en del af Danmark forsvinder i havet?

Og derfor skal vi sætte pris på havets skove, skriver seniorforsker Dorte Krause- Jensen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet sammen med sine kolleger.

Dorte Krause-Jensen er førsteforfatter til det nye studie.

»I løbet af det seneste årti er forskere i stigende grad blevet opmærksomme på, at havets skove spiller en rolle, når det gælder tilbageholdelse af kulstof – dvs. evnen til at trække CO2 ud af atmosfæren og lagre den i havbunden som såkaldt 'blåt kulstof'. «

Tangskove er en overset kilde

Det har ikke tidligere været tænkt at trække kulstof ud af tangskove.

Men tangskove vokser på stenbunde, hvor kulstoffet fra døde plantematerialer ikke bliver opsamlet. Derfor har der været en generel antagelse om, at tangskove ikke bidrog til blåt kulstof.

Læs også: Forhistorisk undervandsdyr rekonstrueret

Men tangskove er den mest udbredte og produktive type af havets skove og strækker sig over 3,4 kvadratkilometer i verdenshavene og blandt dem bliver store dele af det døde plantemateriale transporteret væk. Men kulstoffet fra plantematerialet bliver optaget andre steder. Derfor skønner forskerne at makroalge-skove kan bidrage op mod 173 millioner ton hvert år til havets kulstoflagring.

Det er den samme mængde kulstof, som havgræs, saltsumpe og mangrover lagrer hvert år tilsammen, ifølge forskerne bag.

Enorme underhavsskove i Norden

Henover Danmarks 7.300 kilometer lange kyst er der så meget ålegræs, at det svarer til et areal i omegnen af 1.345 kvadratkilometer.

Jo større havets skove er, desto mere kulstof lagrer de, og derfor er Nordens lange kyster, vigtige for havets 'kulstofdepoter'.

Ud over at gøre en forskel mod klimaforandringerne og optage kulstof, så har havets skove også andre vigtige funktioner.

Læs også: Hvad er det for et mærkeligt havvæsen, der er skyllet op på dansk strand?

For de kan nemlig beskytte os ved at være et naturligt kystværn under storme og beskytte mod havstigninger ved at hæve havbunden samtidig med, at de opbygger kulstofdepoter.

På grund af de mange ressourcer havets skove kan give os, så håber forskerne på, at de undersøiske skove kan beskyttes og udvides.

»Det er i hvert fald helt tydeligt, at de repræsenterer en omfattende, men ikke-kvantificeret, ressource i Norden – fra ålegræsset i Danmark til de vidtrækkende tangskove, der strækker sig hele vejen op til Arktis,« skriver forskerne fra blandt andet Aarhus Universitet.