Nobel-forskere får gennembrud: Sådan holder hjernen styr på tiden

Et nyt studie af nobelprisvindende norske forskere afslører, hvordan hjernen holder styr på tiden.

Det skriver Videnskab.dk’s norske søstersite forsking.no i en artikel bragt på Videnskab.dk.

I den del af hjernen, som kaldes den laterale entorhinale cortex, har forskerne fundet nerveceller hos laboratorierotter, som hvert eneste øjeblik giver sin helt særegne signatur.

»Vi tror, at denne kode holder styr på den rækkefølge, som tingene sker i. Den giver os en følelse af tid set i forhold til hændelser,« fortæller professor Edvard Moser.

Han forsker ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, NTNU og står sammen med sine forskerkolleger bag det nye studie.

Læs også: Forskere vinder nobelpris for at finde hjernens GPS - se, hvor glade de blev

I 2014 var han en af modtagerne af Nobelprisen i medicin for opdagelsen af de celler, som udgør et navigationssystem i hjernen.

Den mystiske tid

Helt enkelt forklaret er signalerne fra de laterale entorhinale cortex ansvarlig for noget, vi alle har oplevet: Tiden går hurtigere, når vi har det sjovt, og langsomt, når vi keder os.

Da forskerne tidligere undersøgte området, fandt de intet aktivitetsmønster; det lod faktisk til, at cellerne affyrede signaler på må og få.

»Celleaktiviteten var helt kaotisk,« fortæller Edvard Moser.

»Signalerne var forskellige fra gang til gang.«

Læs også: Hvorfor går tiden hurtigere, når man bliver ældre?

Og for seks år siden begyndte forskerne for første gang at få mistanke om, at de kaotiske område havde noget med indkodning af tid at gøre, og at det var derfor, at tiden aktiviteten ændrede sig fra gang til gang.

Og i bagklogskabens klare lys er det egentlig meget logisk: Fornemmelsen af tid ændrer sig jo hele tiden.

Rotter på jagt efter kiks

Under de nye forsøg skulle rotter i kasser skiftevis indsamle føde i fem minutter, før de fik en pause i en ’rede’ ved siden af.

Så var det tilbage i boksen og en ny aktivitetsrunde. Det blev gentaget 12 gange.

Det foregik i tilfældig rækkefølge, så det ikke var forudsigeligt.

Forskerne foretog det samme forsøg med rotter, som havde elektroder i andre hjerneområder.

Men det var kun aktiviteten i laterale entorhinale cortex, der lod til at have noget med tid at gøre; her holdt rotten styr på længden af hver episode og rækkefølgen af dem.

Læs også: Du kan træne dig til superhukommelse på få uger

Og når der ikke skete noget, faldt aktiviteten i hjerneområdet i takt med at minutterne gik.

»Når vi tænker over det, er det vel sådan, mennesker og sandsynligvis mange pattedyr oplever tid.  Vores tidsfornemmelse er bestemt af oplevelser,« siger Edvard Moser.

Nobelprisvinderen er spændt på hvad, der nu vil ske. Edvard Moser mener, at det næste skridt er at granske, hvad der sker, hvis man ’slukker’ for cellerne i området, som koder tid. Hvad sker der så med hukommelsen?

»Det har vi allerede set tegn på,« fortæller Edvard Moser, som fortsætter: 

»Jeg vil gætte på, at man vil have problemer med at huske hændelsernes rækkefølge.«