Annonce
Viden

Knoglerester på New Zealand afslører fortidens dyreliv

Et hold forskere fra Australien har ved hjælp af DNA-analyser fået et indblik i fortidens dyrearter.

Den er grøn, tung og kan ikke flyve. Forskerne fandt blandt andet DNA fra Kakapoen, der på dansk hedder uglepapegøje. Foto: New Zealand Conservation Department/AP

Når mennesket indtager nyt land, kan det ikke undgå at påvirke de dyr og planter, som nu skal dele deres hjem med os.

New Zealand er et af de lande, hvor mennesket sidst slog sig ned. Faktisk er det kun 750 år siden, at den første 'māori', som den oprindelige befolkning kaldes, satte sine fødder på øen. Det skriver Videnskab.dk.

Til sammenligning er det over 14.000 år siden, de første mennesker kom til Danmark. Det gør New Zealand til en unik mulighed for videnskaben for at se på, hvad der sker med naturen, når mennesket begynder at påvirke den.

Et fascinerende indblik i fortiden

Det er netop, hvad et hold forskere fra Curtin University i Australien har gjort. Ved hjælp af DNA-analyser har de ud fra ikke mindre end 5.000 gamle knoglerester fundet 110 forskellige arter, herunder fugle, fisk, havpattedyr, reptiler og padder. 14 af dem er helt uddøde i dag.

De mange arter tegner et billede af en bred biodiversitet, altså en rig og forskelligartet natur, og det giver et fascinerende indblik i fortiden, siger dansk forsker.

Læs også: Jordens undergang: Her er de tre største trusler

»Studiet her viser, hvordan vi kan tage en håndfuld små, ubetydelige og ubestemmelige knoglerester og ved hjælp af DNA-analyser få en fantastisk indsigt i fortidens dyreliv,« siger evolutionsbiolog Morten Erik Allentoft ved Center for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum.

Han er ikke en del af forskningsprojektet, men har læst studiet og er begejstret for resultaterne, som er fremskaffet på en lidt alternativ måde.

Kasserede knogler får nyt liv

Resultaterne i det nye studie, som er publiceret i tidsskriftet PNAS, er baseret på omkring 5.000 knoglerester fra 38 forskellige steder på New Zealand. 21 af stederne var såkaldte køkkenmøddinger, 15 var huler, og 2 var en blanding af begge.

Knoglerne blev gravet frem ved tidligere arkæologiske udgravninger, men er siden blevet opbevaret på naturhistoriske museer, fordi de ikke kunne bruges til udstilling eller forskning.

Læs også: På usædvanligt besøg hos en bæverfamilie

Det forklarer Frederik Seersholm, der er en af forskerne bag undersøgelsen og er ph.d.-studerende og forsker i molekylærbiologi ved Curtin University i Perth, Australien.

Forskerne besøgte kældrene på tre naturhistoriske museer på New Zealand og gennemgik de for længst glemte kasser med poser fulde af uidentificerede knoglerester.

Knogler er som regel meget nedbrudte, så et af problemerne for denne type forskning er, at mange af knoglerne ikke kan identificeres og bruges til noget, fortæller han.

»Derfor syntes vi, det var spændende at prøve at DNA-teste de her knoglerester,« siger han.

Knoglerne stammede fra arkæologiske udgravninger, men er blevet sorteret fra, fordi de har været så små eller nedbrudte, at det ikke var til at sige, hvilket dyr de kom fra.

Men det er ikke kun de knogler, som forskerne brugte, der er overraskende – det er resultaterne også.

Rester af verdens næststørste hval

Et af de resultater, der overraskede forskerne mest, var fundet af flere forskellige hvalarter.

Indtil nu har arkæologer troet, at de kun har fundet hvalknogler fra grindehvaler i køkkenmøddingerne på New Zealand, fordi grindehvaler ofte strander på kysten, fortæller Frederik Seersholm.

»Hver gang man har fundet en knogle, der mindede om en hvalknogle, har man tænkt, at den kommer fra en grindehval. Men vi fandt fem andre hvalarter og slet ingen rester fra grindehval. Det var meget overraskende,« siger han.

De fem arter, som forskerne har fundet DNA fra, er delfin, spækhugger, småhovedet hval, sydlig rethval og finhval, der er den næststørste hval i verden. Kun blåhvalen overgår den.

Svære tider for uglepapegøjen

Den er grøn, lille og kan ikke flyve. Kākāpō-papegøjen, der på dansk hedder uglepapegøje, findes stadig på New Zealand, men bestanden har været på retræte, lige siden maorierne bosatte sig.

Forskerne fandt 10 forskellige genetiske varianter af uglepapegøjen, fra før mennesket bosatte sig for 750 år siden. Omkring 1800-tallet, hvor europæerne også var kommet til New Zealand, var der kun fire varianter tilbage, og i dag er der kun en enkelt genetisk uglepapegøje-type tilbage, fortæller Frederik Seersholm.

Læs også: Mød superdyret, der kan overleve kræft og en dødelig forgiftning

Det betyder, at uglepapegøjens genpulje, altså alle de forskellige gener der findes indenfor arten, i dag er meget ensformig, fordi bestanden er blevet meget mindre og derfor kun indeholder en lille del af den forskellighed, der var, inden mennesket kom til New Zealand.

»Kakapoen er altså ikke helt forsvundet endnu, men det viser, hvor hurtigt forskelligheden indenfor en art er forsvundet, siden mennesket begyndte at påvirke økosystemerne. Lige så spændende som det er at se, hvordan verden så ud for 750 år siden, lige så vigtigt er det at finde ud af, hvor meget vi allerede har tabt,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her