Dansk studie afslører: Sådan påvirker elektrochok hjernen

»Det er det sværeste studie, jeg nogensinde har lavet.«

Sådan siger professor i neuropsykologi fra Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri Kamilla Miskowiak til Videnskab.dk.

Fem år har det taget at inkludere deltagere og lave forsøget med i alt 27 svært depressive patienter, som var indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling og henvist til behandling med elektrochock (ECT) af lægen på afdelingen.

Selve forsøget tog kun et par dage. Når en depressiv patient sagde ja til at deltage i forsøget, blev han eller hun tilfældigt udtrukket til enten at få ECT eller falsk ECT.

»Det foregik sådan her: Patienten kom ind på stuen, hvor ECT-behandlingen skulle foregå,« fortæller Kamilla Miskowiak og fortsætter:

»Han eller hun blev lagt i fuld bedøvelse, fik muskelafslappende medicin, og fik sat elektroder på og bideskinne i munden. Og så åbnede den læge, der skulle give behandlingen en kuvert med en seddel, hvor der stod, om patienten skulle have ECT eller ej.«

Læs også: Stort mysterium i ørkenen er endelig løst

På den måde fik i alt 12 patienter ingen ECT. Elektroderne blev taget af igen, og de blev vækket. 15 fik ECT og blev vækket igen. Hverken patienter eller forskere vidste, hvem der havde fået hvad.

Frontallapper reagerer anderledes

Et døgn efter ECT eller falsk ECT blev patienterne kørt til Hvidovre Hospital og lagt i en hjerneskanner, som ved hjælp af magnetisme måler aktiviteten i hjernen. Mens de lå i skanneren, fik de vist forskellige billeder.

Både billeder, som var meget ubehagelige, og billeder, som var rare og positive.

Og her kunne forskerne se noget interessant.

Reaktionen på de negative billeder i et særligt område af hjernen, nemlig den midterste del af frontallappen, var mindre hos de patienter, som havde fået ECT, men større når de så de positive billeder.

Læs også: Melatonins effekt på kræft »næsten for god til at være sand«

Man kunne simpelthen se, at der løb mere iltet blod til det område i frontallappen, når patienterne fik vist et positivt billede. Og omvendt løb der mindre iltet blod til frontallappen, når de så et negativt billede, sammenlignet med kontrolgruppen, som ikke havde fået ECT.

Tidligere forskning har vist, at den midterste del af frontallapperne, er overaktiv hos folk med depression. Det har betydning for, hvordan man opfatter verden omkring sig.

»Derfor var vi interesserede i at se, hvad der sker netop her. Jeg synes, det er særligt interessant, at der både sker mindre reaktion ved negative billeder og større reaktion ved positive billeder,« siger Kamilla Miskowiak.

Hun er førsteforfatter på en videnskabelig artikel om studiet, som netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift European Neuropsychopharmacology.