Stort dansk rumprojekt skal studere vilde tordenvejrsfænomener

Elvere, røde feer, blå jets, haloer, gigantiske jets og jordiske gammaglimt.

Det lyder som noget fra en fantasyfilm, men faktisk er det alle fænomener, som optræder i forbindelse med tordenvejr.

Disse tordenvejrsfænomener er hovedfokus for rumobservatoriet ASIM (The Atmosphere-Space Interactions Monitor), som er det hidtil største danskledede rumprojekt under det europæiske rumagentur ESA. Det skriver Videnskab.dk.

ASIM er netop blevet sendt afsted mod Den Internationale Rumstation (ISS), og herefter skal det danske rumobservatorium fotografere og måle på tordenvejrsfænomenerne.

I denne artikel kan du få overblik over de mange mystiske tordenvejsfænomener, som ASIM skal studere.

Røde feer: Forbavsende forskellige

Siden har forskerne fundet ud af, at røde feer er elektriske udladninger, som bliver udløst højt oppe over lyn og tordenskyer. Forskning har vist, at de røde feer ofte dukker op i forbindelse med en særlig form for lyn (positive lyn).

Røde feer ligner typisk et netværk af røde, lysende tråde, som kan strække sig over store områder af himlen. Men ligesom lyn optræder røde feer kun ganske kortvarigt.

»Vi ved allerede ret meget om røde feer i dag, men en af de ting, som stadig er forbavsende for os, er, at en rød fe kan se ud på så mange forskellige måder,« siger Torsten Neubert og tilføjer:

»Det kan være en lille tynd og lysende kanal på himlen, eller det kan være en gruppe af kanaler, som er viklet sammen som en garnnøgle. Hvad pokker er det, som gør, at de ser så forskellige ud? Det vil vi gerne finde ud af.«

Læs også: Mystisk gammastråling kommer fra vores egen atmosfære

Halo

Lige inden en rød fe optræder, kan der nogle gange opstå en halo.

Det er et rødligt lysende fænomen, der er formet som en pandekage og kan strække sig over et område på himlen på mere end 50 kilometer.

Haloen optræder omkring et millisekund før en rød fe, og man mener, at haloen bliver skabt af de samme processer som røde feer.

Læs også: Kæmpe to-do-liste: Andreas Mogensen skal udføre alle forsøg trods forkortet ophold

Blå jets: Omvendte lyn

Blå jets (også kaldet blå lyn) er lyn, som slår opad fra tordenskyen – modsat almindelige lyn, der som bekendt slår nedad mod Jorden fra tordenskyen.

Blå jets skyder opad med en enorm hastighed på op til cirka 360.000 kilometer i timen. De opadgående lyn når helt op i stratosfæren til omkring 40-50 kilometers højde over Jorden, fortæller Torsten Neubert.

»Blå jets er lyn, som slår den forkerte vej. Men hvorfor gør de det? Vi mener, at det må hænge sammen med, at der opstår en elektrisk ubalance i toppen af tordenskyen,« siger Torsten Neubert og tilføjer:

»Vi forestiller os, at der sker en kortslutning et sted i tordenskyen. Men i stedet for at gnisten stopper i toppen af skyen, fortsætter den simpelthen opad.«

Læs også: Supernova observeret gennem ekstremt sjældent kosmisk fænomen

Blå jets: Andreas Mogensens scoop

Blå jets er ligesom røde feer et relativt nyopdaget fænomen – blå jets blev første gang optaget af et rumfartøj i 1989.

»I begyndelsen vidste man ikke, at blå jets var blå. Det første farvebillede, tror jeg, at jeg så i 2001. Det var faktisk taget af en amatør, som havde fanget det fra et vindue i et fly,« fortæller Torsten Neubert.

Han tilføjer, at den flotte blå farve i blå jets skyldes stoffet kvælstof.

Blå jets er et langt mere sjældent fænomen end røde feer, og der findes derfor færre optagelser af fænomenet. Den danske astronaut Andreas Mogensen var imidlertid heldig at fange billeder af blå jets, da han besøgte Den Internationale Rumstation, ISS, i 2015.

»Det var virkelig heldigt, at han fik optagelser af blå jets. De stod og pulserede – det vil sige, at de ikke bare lyste op en enkelt gang, men at de kom igen. Det havde man ikke set før,« fortæller Torsten Neubert og tilføjer:

»Vi håber selvfølgelig, at vi kan fange det samme med ASIM, så vi kan blive klogere på, hvad der foregår.«