Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Viden

Stephen Hawking er død - her er hans vigtigste advarsler til menneskeheden

Den britiske fysiker Stephen Hawking er netop død. Her kan du læse hans største bekymringer på menneskehedens vegne.

Hawking fotograferet på sit Cambridge-kontor i 2011. Han var tilknyttet universitet som professor i 30 år - i den samme stilling, som Isaac Newton tidligere havde bestredet. Foto: AP/Sarah Lee

Den berømte professor i matematik og teoretisk fysik Stephen Hawking er død 76 år gammel. Det skete onsdag 14. marts 2018, skriver Videnskab.dk.

Ud over Hawkings ekstremt vigtige bidrag til videnskaben gennem hans forskning i sorte huller har den britiske fysiker de senere år bidraget væsentligt til samfundsdebatten. 

Her finder du fire af de vigtigste bekymringer, Stephen Hawking havde på sine egne, men måske først og fremmest på sine medmenneskers, vegne.

1. Kontakt ikke aliens

Hawking var overbevist om, at vi mennesker ikke er de eneste intelligente væsener i universet, men han var modstander af, at vi forsøger at skabe kontakt til dem.

Læs også: Stephen Hawking: Stop alle forsøg på at kontakte aliens

»Efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere overbevist end nogensinde om, at vi ikke er alene,« siger Stephen Hawking i en film med titlen 'Stephen Hawking's Favourite Places’.

Hawking advarer i filmen mod at prøve at komme i kontakt med aliens - hvis vi finder dem - fordi en fremmed civilisation måske vil se menneskeheden som underlegen og let at overvinde.

2. Lad ikke kunstig intelligens tænke selv

I sommeren 2015 skrev Stephen Hawking et åbent brev, hvor han advarede verdens ledere om, at kunstig intelligens ikke bør misbruges til at udvikle militære våben, der tænker selv.

Hawkings bekymring omkring kunstig intelligens, også kendt som AI (Artificial Intelligence), gik ikke så meget på, at maskinerne var onde - men at den kunstige intelligens ville have en naturlig trang til at overleve og udvikle sig.

Læs også: Stephen Hawking of 1.000 andre forskere vil forbyde intelligente krigsrobotter

Ligesom at mennesker ikke nødvendigvis er onde og hader myrer, fordi vi træder på dem, eller fordi vi accepterer, at én myretue går til i forbindelse med anlæggelsen af et stort, nyt miljøprojekt.

»Lad os ikke lade os mennesker være den myretue,« lød det fra Stephen Hawking.

3. Global opvarmning smadrer vores klode

Et af menneskehedens største problemer er klimaforandringernes store konsekvenser for Jordens liv, og også her gik Hawking et skridt længere end de fleste i sine bekymringer.

Læs også: Er dommedagsprofeten Stephen Hawking gal eller genial?

»Trumps handlinger (beslutningen om at trække sig ud af Paris-aftalen, red.) kan skubbe Jordens klima over randen til at blive som Venus' med temperaturer på 250 grader og syreregn,« fortalte Hawking til BBC News

4. Overbefolkning kvæler os

Allerede i 2010 advarede Hawking første gang mod overbefolkning.

Siden da er Jordens befolkning vokset med en halv milliard, og i dag bor der 7,6 milliarder mennesker på Jorden.

»Hvis den rate fortsætter, vil der være 11 milliarder mennesker på Jorden i år 2100. Luftforeningen er steget de sidste seks år. Mere end 80 procent af indbyggerne i urbane områder er udsat for farlige mængder af luftforurening,« sagde Hawking senest i et interview med den amerikanske studievært Larry King i 2016.

Hawkings har i somme ombæring argumenteret for, at luftforureningen i fremtiden vil være så høj, at vi mennesker ikke længere vil kunne bo på Jorden.

Han mente derfor, at vi burde gå igang med at kolonisere nye planeter inden for 100 år, hvis vi ville undgå denne tikkende bombe under menneskeheden.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her