Taler med hvaler

Jonas Teilmann indledte karrieren med at skære i rådne sæler under sældøden i 1988. For Nina Eriksen gik vejen over Bent Hallers bog Kaskelotternes Sang og et medlemskab af Greenpeace.

I dag er begge havbiologer helt bogstaveligt nået til tops, men det kræver stadig en vis portion overskud og mod at gå på arbejde. For arbejdspladsen svajer fra side til side, og der er meget langt ned.

Øverst oppe i den tårnhøje istønde på ”Vædderen” spejder de i kikkerter ud over bølgerne ved den norske kyst. Belært af Titanic-tragedien i 1912 bruges tønden normalt til at spotte isbjerge. Nu er det blevet en ideel udkigspost for at finde hvaler og andre af havets pattedyr.

»Havet skal være relativt roligt for at spotte hvaler. Men vi befinder os i et hvalfyldt farvand, hvor man kan finde delfiner, marsvin, pukkelhvaler, vågehvaler og finhvaler,« fortæller 40-årige Jonas Teilmann, der til daglig er ansat på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

”Lyd i oceanerne” hedder forskningsprojektet, der med skiftende såkaldte bioakustikere som deltagere skal følge den videnskabelige ekspedition kloden rundt. 31-årige Nina Eriksen, der også er tilknyttet DMU, er på jagt efter pukkelhvaler, mens Jonas Teilmann mest er optaget af marsvin.

Hvalsang
Ud over verdenshavene vil projektet optage lyd fra livet i dybet bl.a. ved hjælp af undervandsmikrofoner, såkaldte hydrofoner, der trækkes efter skibet i et 150 meter langt kabel. For mens menneskets primære sans er synet, er hørelsen på havet den vigtigste sans for at orientere sig og for at finde en mage. Pukkelhvaler kan høre hinandens sang over 30-40 kilometers afstand.

Nina har altid været fascineret af hvaler. Hun har studeret pukkelhvaler ved Tonga-øerne, Australien, Hawaii og Island. Med bizarre gutturale lyde begynder hun at efterligne deres sang, så tænder hun for computeren i projektets containerlaboratorium på agterdækket. Ud af højtaleren kommer en serie fløjte- og klagelyde, som intet moderne jazzorkester vil kunne efterligne.

»Pukkelhvalhannerne synger formentligt for at tiltrække hunner, og deres sang er en meget kompleks affære. Først synger de en enhed, så sætter de lydene sammen til fraser og til sidst et tema. Det lyder melankolsk. Alle synger selvfølgelig på pukkelhvalsk, men alt efter, om de lever på den sydlige eller nordlige halvkugle, har tre store populationer af pukkelhvaler forskellige sange,« fortæller hun og gemmer pointen til sidst.

Hit gik verden rundt
»Det geniale er, at man en gang har oplevet, at et hit et sted på kloden pludselig slog igennem i en helt anden del af verden. Hvorefter alle de andre meget hurtigt abede efter og begyndte at synge den nye sang, selv om DNA-prøver viser, at de ikke er i familie med den anden flok.«

Planen er, at Nina ud for Island vil nedsænke dataloggere eller såkaldte pop-ups for at undersøge, om man ud af sangen kan få et dybere indblik i pukkelhvalernes adfærd, samkvem og påvirkning af hinanden.

De nedsænkede tønder indeholder avanceret optageudstyr, der over en periode på adskillige måneder kan aflure pukkelhvalerne. Når batterierne er tomme engang næste år, kan Nina med et tryk på en fjernbetjening få tønderne til at lette anker, så de igen popper op til overfladen.

Hvor om vinteren?
»Et af målene er at finde ud af, hvor pukkelhvalerne i Nordatlanten bliver af om vinteren. Vi ved, at nogle af dem søger ned til Kap Verde-øerne i Afrika, men det er tilsyneladende kun en lille del af flokken,« siger hun og forklarer, hvorfor hun er vild med hvaler.

»De er store og mystiske, og de ser rare ud. Vi holder også af dem, fordi de er kloge og sociale dyr, der passer på hinanden.«

Ud over at løse gåderne om et af havenes mest fascinerende dyr er målet med projektet selvfølgelig at kæmpe for hvalernes overlevelse. For pattedyrene er truet af hvalfangere, forurening med kemikalier og støj og fiskernes net. Jo mere man ved om dem, jo lettere er det at gøre noget aktivt for at beskytte dem.

Alarm på net
»Flere end tusind marsvin dræbes hvert år på grund af dansk fiskeri. EU har vedtaget en lov om, at fiskere skal sætte alarmer på nettene for at forhindre, at hvalerne går i dem, men vi er bekymrede for, om de skræmmer dyrene helt væk fra området,« siger Jonas Teilmann.

Hans interesse for havet hænger delvis sammen med, at hans held med jordens skabninger slap op. I barndomshjemmet i Trørød vakte det ikke ubegrænset begejstring, at sønnike ofte vendte hjem med skrubtudser, firben og gekkoer, som han håndfodrede.

Firben i sengen
Interessen for kryb forsvandt ikke, som den gør for de fleste drenge. Helt galt gik det, da hustruen Gukke med et skrig afslørede en blåhalet sink, et firben, under lagnet og beordrede alle fremmede væsener ud af huset.

Foreløbig har det været vanskeligt for Nina og Jonas at opspore hvaler på togtet. En teori går ud på, at en stor multibeamer på et andet forskningsprojekt, som kan kortlægge havbunden, sender så kraftige signaler, at hvalerne skræmmes væk.

»Men når vi kommer nærmere Færøerne og Grønland, vil der uden tvivl komme masser af dyr, også de store bardehvaler. Længere sydpå på den videre færd vil vi højst sandsynligt støde på dyr, som vi aldrig har optaget lyde fra før,« lyder det fortrøstningsfuldt fra Nina Eriksen.