Amerikanere studerer spedalskhed i skeletter fra dansk kloster

En forårsdag i 1172 ankom en skare af munke til Øm i Midtjylland.

311 af disse mennesker fra Middelalderens Midtjylland er nu blevet hovedpersoner i et nyt amerikansk studie. Deres knogler fortæller en dyster historie om, hvordan en stor del af lokalbefolkningen nær klostret – ligesom befolkningen i store dele af Europa - var plaget af sygdommen spedalskhed. Det skriver Videnskab.dk.

»Vores vigtigste fund er, at cirka 15 procent af skeletterne fra Øm viste tegn på spedalskhed. Og det er muligt, at endnu flere havde sygdommen,« siger amerikanske Kirsten Saige Kelmelis, som er førsteforfatter til det nye studie, som er publiceret i American Journal of Physical Anthropology.

Syge blev tvangsisoleret

Spedalskhed er en invaliderende sygdom, som skyldes infektion med bakterien Mycobacterium leprae.

Sygdommen er i dag udryddet i Danmark, men da Øm-klostret havde sin storhedstid, var spedalskhed en frygtet og udbredt plage.

Læs også: Middelalderlæger helbredte spedalskhed med kviksølv

Middelalderens spedalskhedsramte blev isoleret fra resten af samfundet i særlige hospitaler, kaldet Sankt Jørgensgårde.

Her blev beboernes liv strengt reguleret, og de spedalske skulle blandt andet gå med klokker eller ’skralde’, som kunne advare andre om, at en spedalsk person nærmede sig.

»De, som var ramt af spedalskhed, blev ikke 100 procent spærret inde, men der var store restriktioner på deres færden. De måtte godt snakke med folk, som ikke var ramt, men det skulle være udenfor og ske sådan, at vinden blæste fra den raske mod den syge. De måtte heller ikke komme i kirken, men de kunne kigge ind gennem huller i væggen,« siger professor Jesper Lier Boldsen, som forsker i Middelalderens spedalskhed ved Syddansk Universitet.

»Det kan lyde hårdt, men i virkeligheden var det nogle glimrende hygiejniske forholdsregler. Så selvom Sankt Jørgenshospitalerne ikke ydede behandling, medførte de, at spedalskhed blev elimineret i løbet af cirka 100 år, efter hospitalerne blev oprettet.«

Hev knogler ud fra papkasse

Efter spedalskhedens hærgen og nedrivningen af Øm Kloster, lå klosterruinerne gennem århundreder gemt under jorden i selskab med døde munke, pilgrimme og andre begravede.

Men i 1896 begyndte de første arkæologiske udgravninger af stedet og med årene blev i alt 668 skeletter udgravet, optaget og registreret.

Læs også: Unikke runer fra vikingetiden fundet i Ribe

Ikke alle skeletter er bevaret til i dag. De dårligst bevarede skeletter blev kasseret efter registrering, men en stor del ligger fortsat opbevaret i papkasser i skeletsamlingen på Syddansk Universitet.

Her fik amerikanske Kirsten Saige Kelmelis lov til at hive papkasserne frem og studere knoglerne fra klostrets gamle munke og andre begravede.

Én efter én nærstuderede hun de enkelte knogler for at se, om de bar tegn på spedalskhed. Et karakteristisk spor efter sygdommen kunne blandt andet være, at knoglen omkring næsehullet var afrundet frem for skarp som hos raske personer.

»Jeg lagde skeletterne frem foran mig, én efter én. Jeg kiggede særligt efter ændringer i knoglerne omkring næsen og munden. Men man kan også finde spor efter spedalskhed ved hænder, fødder og underben,« forklarer Saige Kelmelis og tilføjer, at metoden bygger på årtiers spedalskhedsforskning med blandt andet danskere i førertrøjen.

Udenlandske forskere beriger Danmarkshistorien

Kirsten Saige Kelmelis forklarer, at hun oprindeligt studerede retsmedicin i Boston.

Men undervejs i studierne fattede hun mindre og mindre interesse for nyligt afdøde og ville hellere undersøge livet og sundheden i fortiden.

En af de bedste kilder til at gøre dette er gamle skeletter, og Kelmelis vejleder på Boston University School of Medicine anbefalede hende derfor at rette blikket mod skeletsamlingen i Odense.

Læs også: 16.000 skeletter på lager: Faktisk interesserer vi os ikke for døde her

»Jeg havde aldrig tænkt over at rejse til Danmark, men min vejleder sagde, at det var et fantastisk sted at studere det, som jeg interesserede mig for,« siger Kirsten Saige Kelmelis, som fulgte vejlederens råd og rejste til Danmark for at fortsætte sine studier ved skeletsamlingen på Syddansk Universitet.

»Jeg endte med at blive forelsket i jeres land. Danmark er virkelig rig på historie, og der er nogle unikke muligheder for at studere, hvordan sygdomme påvirker skeletter. Danmark har i mange år været førende inden for forskning i spedalskhed, så det er et unikt sted at få lov at forske.«

For Jesper Boldsen er det langt fra nyt eller enestående, at forskere fra udlandet beder ham om lov til at studere den unikke skeletsamling ved Odense Universitet.

»Vi får masser af udenlandske gæster, som vil forske i vores skeletter i Odense, og det er en kæmpe fordel for kendskabet til vores nationale historie. Når vores amerikanske kolleger nu har lavet analyser og forskning i skeletterne fra Øm, giver de os jo i virkeligheden et stykke gratis Danmarkshistorie, som vi ellers ikke ville få kendskab til,« slutter Jesper Boldsen.