Læge: Medier og forskere skaber frygt og falsk håb

Bliver forskningsresultater om sygdom og sundhed blæst op i medierne, så folk får unødvendig angst og falske forhåbninger?

Artiklens øverste billede
Når de lægevidenskabelige selskaber og myndigheder ikke har haft tid til at vurdere resultatets tyngde, styrke og værdi og sætte det i sammenhæng med anden forskning, der er lavet på området, før det kommer i pressen, er det svært for lægerne at rådgive patienterne på et oplyst grundlag. Foto: Jens Dresling/Polfoto

I den seneste uge har den ene overskrift om forskning i sygdom og sundhed afløst den anden i dansk presse:

Blodtrykssænkende medicin kan give hudkræft, skrev blandt andre Politiken. Antabus kan bekæmpe kræft, skrev Videnskab.dk.

Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge, ærgrer sig, hver gang den slags forskningsresultater kommer i medierne. Det skriver Videnskab.dk.

»Man gør en masse mennesker bekymrede eller giver dem falske forhåbninger, for som regel er det enkeltstående resultater, der i pressen bliver blæst op til noget, de ikke kan bære ved nærmere eftersyn,« siger Anders Beich.

Hver gang medierne skriver den slags historier, vokser køerne i venteværelserne hos de praktiserende læger.

Læs også: Guide: Bliv en kritisk læser af nyheder om forskning

»I sidste uge var der meget tryk på. Først var der historien om, at blodtrykssænkende medicin kan give hudkræft, derefter kom p-pille-historierne,« siger Anders Beich. 

Praktiserende læger i klemme

Det er et problem, at forskere udtaler sig til pressen om deres fortolkninger af egne resultater, før de har diskuteret dem internt i lægevidenskabelige kredse, mener Anders Beich.

For når de lægevidenskabelige selskaber og myndigheder ikke har haft tid til at vurdere resultatets tyngde, styrke og værdi og sætte det i sammenhæng med anden forskning, der er lavet på området, før det kommer i pressen, er det svært for lægerne at rådgive patienterne på et oplyst grundlag:

»Som praktiserende læge kommer man i klemme, fordi man skal forholde sig til resultater, der har været ude i pressen, før der har været plads til en uvildig, videnskabelig diskussion af forskningen,« siger Anders Beich.

Læs også: Ro på: Gå ikke til lægen efter antabus, hvis du har kræft

»I dag er kulturen blevet sådan, at forskere taler med journalisterne, før de taler med deres fagfæller. I stigende grad ser vi, at forskere udtaler sig om resultater, der ofte er baseret på registerstudier, hvor de har fundet statistiske sammenhænge, som formidles som årsagssammenhænge,« siger Anders Beich.

Hudkræft-historie kørte skævt

Søren Friis, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelses afdeling for Statistik, Bioinformatik og Registre, har både været involveret i det studie, der viste, at blodtrykssænkende medicin kan øge risikoen for hudkræft, og i studiet, der viser, at antabus kan have en effekt på kræft.

Sagen om blodtrykssænkende medicin blev ikke håndteret hensigtsmæssigt, medgiver han.

Læs også: Hyppigt brugt antibiotikum mistænkt for at medføre pludselig død

»Historien om hudcancer kørte skævt. Den blev formidlet for aggressivt i pressen og gjorde en masse mennesker bekymrede,« siger Søren Friis.

Før historien ramte dagspressen, havde den ellers været igennem grundige diskussioner internt i Kræftens Bekæmpelse. I organisationens kommunikationsafdeling blev der lavet pressemeddelelser i ni forskellige versioner, før en endelig version blev sendt ud, fortæller Søren Friis.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.