Guldsjakal bragte ny type flåt med til Danmark

Den guldsjakal, der i februar blev skudt ved en fejl efter at have forvildet sig til Thy, bragte en række andre overraskende gæster med sig ind i Danmark.

På den fredede guldsjakal, der blev nedlagt af en jæger på rævejagt, har DTU Veterinærinstituttet i Lyngby nemlig fundet 21 flåter, som ikke tidligere er set i Danmark, og 18 af flåterne bar på den sygdomsfremkaldende bakterie Rickettsia Raoultii.

Resultatet fra undersøgelsen er netop blevet publiceret i tidskriftet Emerging Infectious Diseases, skriver Ingeniøren.

Det vides ikke, om flåten af arten dermacentor reticulatus har fået etableret sig i Danmark, men det er vigtigt, at dyrlæger, jægere og andre med stor kontakt til husdyr og vildt nu er opmærksomme på den nye art, så man kan opdage, hvis den er ved at finde sig til rette på dansk jord, siger epidemiolog ved DTU fødevareinstituttet René Bødker til Ingeniøren.

Når mennesker bliver inficeret af rickettsia raoultii-bakterien, kan det ifølge mediet give forstyrrelser i lymfesystemet og føre til et sort ar på størrelse med en femkrone, indtil huden afstødes og falder af.

Sygdommen kan behandles og er kendt på danske hospitaler, men den findes primært hos folk, der har vandret i naturen i Afrika. Med den nye flåttypes mulige ankomst til Danmark, bør man være særligt opmærksom, hvis man opdager en blodsugende blind passager efter en tur i naturen. Rickettsia raoultii kræver nemlig en anden behandling end borrelia-bakterien, som vi kender fra skovflåter.

Dertil kan flåtarten overføre en dødelig sygdom til hunde gennem parasitten babesia canis, som kan give hunde en form for malaria. Denne parasit er dog ikke fundet på nogen af de flåter, som var om bord på guldsjakalen.

Det, der også adskiller flåten, som man på DTU har valgt at kalde engflåten, fra den almindelige flåttype herhjemme, skovflåten, er, at den kan bo på lysåbne områder såsom enge og marker. Skovflåten holder sig - som navnet antyder - til skovområder.

»Hvis det bliver en sygdom, som slår sig ned i Danmark, så får vi for det første flåter på steder, hvor vi ikke er vant til at have dem, fordi de lever på mere lysåbne områder. For det andet får vi infektioner, som vi heller ikke er vant til, og vi kan ikke behandle dem med en standardbehandling for borrelia. Så vil lægerne være nødt til at finde ud af, om det er borrelia eller rickettsia. Man må ikke vente på at behandle, men bliver så nødt til at teste for det,« siger René Bødker til Ingeniøren.

Engflåten er også anderledes fra skovflåten ved, at den fødes inficeret. Rickettsia raoultii overføres fra den voksne flåt til æggene, hvilket gør, at den har større potentiale til at skabe problemer end skovflåten, rapporterer Ingeniøren.

Flåterne fundet på guldsjakalen var hanner, fordi hunnerne falder af efter at have parret sig. Derfor formoder man, at et tilsvarende antal hunner har siddet på sjakalen, og de kan hver have lagt op mod 7.200 æg i Danmark eller på vej hertil, fremgår det af forskernes rapport.